Finansnyheder

Omfattende strejke i SAS: Piloter nedlægger arbejdet

By  | 

Via DR Penge

Forhandlingerne mellem SAS og den danske pilotforening er brudt sammen.

Det betyder, at også de danske piloter går i strejke, bekræfter Forligsinstitutionen over for DR Nyheder.

Strejken træder i kraft med det samme.

– Vi er langt fra hinanden, lyder det her til morgen fra pilot og næstformand i Dansk Pilotforening Henrik Thyregod, da han efter nattelange forhandlinger kommer ud fra Forligsinstitutionen i indre København.

Beklager over for de rejsende

Han afviser beskyldningerne fra SAS om, at SAS-piloternes krav er urimelige.

– Vi har forhandlet hårdt i den seneste måneds tid. Det handler om vores arbejdsforhold. Vi har bedt om at få samme gode forhold, som alle andre lavprisselskaber har, hvor man har forudsigelighed i arbejdsmønstret og arbejder fem dage væk hjemmefra og har fire dage fri i et fast system.

– I SAS er det sådan, at stort set alle piloter arbejder sådan, at de ikke aner, hvornår de har fri. De får skema 14 dage før, det træder i kraft, og man kan arbejde op til syv weekender i træk. Vi har fuldstændig rimelige krav. SAS skal ikke være det ringeste sted at være pilot, siger Henrik Thyregod.

Han er frygtelig ked af, at sammenbruddet betyder aflysninger for tusinder af passagerer, der skulle have fløjet med SAS. Her til formiddag vil man så samle de cirka 1500 danske piloter og briefe dem om, hvor sagen står nu.

Tidligere på natten og til morgen er forhandlingerne også brudt sammen i Sverige og Norge, og det betyder strejke blandt tusinder af piloter og flere hundrede aflyste flyafgange.



Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret

Please Donate To Bitcoin Address: [[address]]

Donation of [[value]] BTC Received. Thank You.
[[error]]