Via Danmarks Statistik

Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2018 (juni-version)

Det offentlige forbrug var 546,2 mia. kr. i 2018, hvilket er en stigning på 2,0 pct. i løbende priser (dvs. blandt andet ikke korrigeret for inflation) i forhold til året før. Offentligt forbrug er ydelser, som det offentlige stiller til rådighed for borgerne, og de siger derved noget om størrelsen på den offentlige sektor. Omfordelingen i samfundet via sociale overførsler (fx folkepension og SU) samt subsidier til virksomheder indgår ikke i det offentlige forbrug, men er derimod en del af de samlede offentlige udgifter. Social beskyttelse (43 pct.), sundhedsvæsen (16 pct.) og undervisning (13 pct.) er blandt de største offentlige udgiftsposter. Disse tre poster udgør hhv. 24, 31 og 18 pct af det offentlige forbrug.

Offentligt forbrug og samlede offentlige udgifter fordelt efter formål. 2018Kilde: Offentligt forbrug på. www.statistikbanken.dk/off24 og offentlige udgifter på www.statistikbanken.dk/off29. Beskrivelser af de forskellige COFOG-formål findes i klassifikationen COFOG V.1.0.

Overskud på 12,4 mia. kr. i 2018

I 2018 var der et overskud på 12,4 mia. kr. på de offentlige finanser. Overskuddet er 19,1 mia. kr. mindre end i 2017. Det reducerede overskud skyldes primært lavere skatteindtægter som følge af, at 2018 var et relativt dårligt aktieår, se Nyt fra Danmarks Statistik 2019:111. Siden finanskrisen i 2009 har der kun været overskud på saldoen i 2017 og 2018, når der tages højde for ekstraordinære indtægter og udgifter af engangskarakter.

Den offentlige saldoKilde: www.statistikbanken.dk/off3.

Udgifterne til folkepension er steget

Revisioner

I forhold til marts-versionen udgivet 22. marts 2019, se Nyt fra Danmarks Statistik 2019:111, er den offentlige saldo forbedret med 1,1. mia. kr. Det skyldes fremkomsten af nyere og bedre kilder: Skatteindtægterne er nedjusteret med 0,3 mia kr. på baggrund af nye tal fra Skatteministeriet og SKAT. Endvidere bygger denne opgørelse på endelige regnskabstal for kommuner og regioner samt nye informationer om bl.a. universiteter og erhvervsskoler.

READ ALSO  Solid evidens bør være fundamentet for nye økonomiske reformer