Numbers & Statistics

Økonomisk håndsrækning til selvstændige på barsel

By  | 

Via Beskæftigelsesministeriet

Regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet har aftalt, at der skal laves en barselsordning for selvstændige.

Mange selvstændige har svært ved at få økonomien til at løbe rundt, når de går på barsel. Derfor er regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet blevet enige om at skabe bedre økonomiske vilkår for selvstændige, der holder barselsorlov. Initiativet er en del af finansloven for 2020.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger.

– Det er godt for landet, hvis flere bliver iværksættere, fordi det kan være med til at skabe vækst og arbejdspladser. Der skal derfor være gode muligheder og vilkår for dem, der starter egen virksomhed op. En udfordring for mange selvstændige er, at indtægterne bliver meget små eller helt forsvinder, når de går på barsel, og det vil partierne bag finansloven gøre noget ved. Derfor har vi aftalt, at der laves en barselsordning for selvstændige.

Der er afsat 10 millioner kroner til at dække udviklingsomkostninger. Ordningen skal finansieres af bidrag fra selvstændigt erhvervsdrivende.

Aftalepartierne skal drøfte udmøntningen næste år.

Læs finanslovsaftalen på Finansministeriets hjemmeside



Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret

READ ALSO  Lille fald i andelen af forgæves rekrutteringer