Politics

Nyt rammeforsøg skal undersøge overgangen fra folkeskole til erhvervsuddannelse

By  | 


I rammeforsøget får eleverne i 8. og 9. klasse undervisning i en reduceret fagrække. Det indebærer, at eleverne får undervisning i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi i folkeskolen og undervisning i praksisorienterede fag (valgfag) på en erhvervsskole. 

Rammeforsøget er led i  erhvervsuddannelsesaftalen “Fra folkeskole til faglært- erhvervsuddannelser til fremtiden” fra november sidste år. 

Formålet med forsøget er at afprøve, om en organisering af undervisningen, der mere målrettet sigter mod at forankre eleverne i en erhvervsuddannelse, får flere elever til at gennemføre folkeskolen og søge optagelse på en erhvervsuddannelse efter 9. klasse.

Målgruppen for forsøget er unge med særlige behov, der er i risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse. Det kan være unge, der er praktisk orienterede eller mangler motivation.

Forsøget afvikles i skoleårene 2019/20 til 2022/23. 

Ansøgningsfristen for første ansøgningsrunde er den 7. juni 2019. Kommunerne kan ansøge om at deltage i rammeforsøget fra skoleåret 2019/20.

Der udmeldes en anden ansøgningsrunde forud for skoleåret 2020/21. 





Via Undervisningsministeriet

Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret

READ ALSO  SE: Jul på Borgen #6 Jul med FN's kvinder