Via DR Penge

Konkret er Skattevæsenets nye styrelse Udviklings- og Forenklingsstyrelsen i gang med at bygge en robot, som skal automatisere oversendelsen af registreringsnumre til politiet.

– Lige nu er det primært manuelle ressourcer, men vi er i gang med at bygge en robot i stedet, så vi regner med stille og roligt at kunne skalere op, siger Peter Thorgaard, der forsikrer, at der ikke bliver klippet nummerplader på biler ved en fejl.

– Det, der er vigtigt for os, er ikke, at vi sender nummerplader til inddragelse. Det er et meget indgribende skridt. Derfor er det vigtigste, at det er fagligt korrekt, hvad vi gør. Derfor tager vi det bid for bid, siger Peter Thorgaard, underdirektør i Skat.

130.000 nummerplade hos inkasso

En motorafgift bliver i første omgang opgjort af Motorstyrelsen. Derefter udsender Skattestyrelsen en opkrævning. Det er også Skattestyrelsen, som efter flere rykkere har mulighed for at sende registreringsnummeret til politiet med henblik på inddragelse.

Betales motorafgiften fortsat ikke, ender fordringen hos Gældsstyrelsen, som er statens inkassofirma.

Her ligger omkring 130.000 ubetalte motorafgifter i øjeblikket til inddrivelse.

Gældsstyrelsen afventer i øjeblikket det nye it-system PSRM, der automatisk skal kunne inddrive gælden til det offentlige blandt andet ved lønindeholdelse og beslaglæggelse af værdier.

READ ALSO  Here's The 'Censored' Biden Story That Forced Glenn Greenwald To Quit The Firm He Founded

Men systemet er langt fra på skinner og skal efter planen være endeligt indfaset i 2021.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) har tidligere oplyst over for DR Nyheder, at han agter at fremsætte et lovforslag, så Gældsstyrelsen også får lovhjemmel til at anmode politiet om at inddrage nummerplader.

Nyt it-system til renter på vej

Et andet problem på motorområdet er et andet it-system, som siden 2012 ikke har kunnet lægge renter på misligholdte motorafgifter.

Det betyder, at bilejere, som ikke har betalt deres motorafgifter, siden 2012 har været fri for renter på deres opkrævninger. I 2017 besluttede Folketinget at opgive at inddrive renterne og afskrev renter på motorafgifter for knap 100 millioner kroner.

Men problemet er der stadig.

Skattestyrelsen er ved at etablere en it-løsning, så der igen kan beregnes og opkræves renter af for sen betaling af motorafgifter.

– Der har været forskellige udfordringer på det her motorområde, og det er vi ved at rydde op i, så vi sikrer, at der bliver tilskrevet renter. Det, forventer vi snarest, at få styr på, siger Peter Thorgaard.

I den kommende tid vil Skattestyrelsen varsle borgere, der skylder penge i motorafgifter om, at der nu igen tilskrives renter af udestående gæld.