Numbers & Statistics

Ny lov vil stoppe sprøjtning omkring vandboringer

By  | 


Danskernes drikkevand er noget af det mest dyrebare, vi har, og det skal beskyttes bedre, mener regeringen. Det skal være slut med sprøjtemidler omkring vandboringer. Og det er blot første skridt i en styrket indsats for drikkevandet.

I alt for mange danske drikkevandsboringer er der overskridelser af kravværdien for sprøjtemidler. Det betyder, at boringer må lukke, og at drikkevandet nogle steder må hentes fra andre boringer eller blandes op med rent vand. Men nu tager regeringen første skridt mod at forbedre beskyttelsen af drikkevandet. Det sker på baggrund af en bred aftale blandt Folketingets partier.

Folketinget skal efter efterårsferien 1. behandle et lovforslag, som pålægger kommunerne at gennemgå alle boringsnære beskyttelsesområder, de såkaldte BNBO’er. De skal vurdere, hvilken indsats der er brug for i BNBO’er, der ligger på landbrugsjord, og øvrige arealer med erhvervsmæssig anvendelse af sprøjtemidler, så drikkevandet beskyttes bedst muligt.

– Det er fuldstændigt naturligt for os danskere, at vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet. Og det skal det fortsætte med at være, også for vores børn og børnebørn. Derfor er det også både problematisk og alvorligt, at der har været flere og flere fund af rester af sprøjtemidler i vores drikkevand, her er et stop for sprøjtning i de boringsnære beskyttelsesområder et vigtigt skridt. Regeringen ønsker desuden, at landmændene stopper med at gøde nær vandboringer på de arealer, der er følsomme over for nitrat, der ligesom sprøjtemidler kan udgøre en risiko for drikkevandet, siger miljøminister Lea Wermelin.

Mange kommuner er allerede i fuld gang med at gennemgå områderne omkring deres vandboringer. På cirka 10 procent af det samlede BNBO-areal har kommunerne allerede vurderet, at man skal stoppe med at sprøjte. En del kommuner har også lavet forbud mod at gødske i BNBO’er for at beskytte mod nitratudvaskning.

READ ALSO  Berlin Zoo reveals names of panda twins

Det siger partierne bag pesticidaftalen:

– Vi har alle en interesse i at sikre rent grundvand, hvorfor det også er et samfundsansvar at give ordentlige kompensationer til de ufrivilligt påvirkede lodsejere, som jo ikke har bedt om vandboringer på deres grunde. Det er vigtigt med et helhedssyn på indsatsen for beskyttelse af vores grundvand, hvor boringer på landbrugs- og erhvervsarealer er ét vigtigt element. Vi skal derfor også se på andre kilder fx tidligere lossepladser og udledninger fra private husholdninger m.v., så vi får den bedste miljøeffekt for indsatsen, siger Venstres miljøordfører Jacob Jensen.

– Landmændene har ikke selv valgt, at der skal være en vandboring på deres mark. Derfor skal landbruget behandles ordentligt, og det er centralt for Dansk Folkeparti, at der gives fuld erstatning, og at kommunerne som udgangspunkt forsøger at lave frivillige aftaler med landbruget, siger Dansk Folkepartis miljøordfører René Christensen.

– Vi har kæmpet for en bedre beskyttelse af drikkevandet, og med dette lovforslag forpligter vi kommunerne til netop den beskyttelse. Danmark må aldrig blive et land, hvor vi drikker vand fra flaske. Derfor er jeg også glad for, at regeringen nu vil screene drikkevandet for 10 gange så mange stoffer som hidtil, siger Radikale Venstres miljøordfører Zenia Stampe.

– Det er meget positivt, at vi nu får beskyttet drikkevandet bedre, men beskyttelse af områderne omkring vores vandboringer er kun første skridt. Vi ser frem til, at regeringen får kortlagt udfordringerne for vores grundvand, så vi får en styrket indsats på området, siger SF’s miljøordfører Carl Valentin.

READ ALSO  IMF Executive Board Concludes Article IV Consultation with Belize

– At stoppe brugen af sprøjtemidler omkring vores vandboringer er helt nødvendigt, hvis fremtidige generationer også skal have adgang til rent drikkevand, siger Konservatives miljøordfører Mette Abildgaard.

– Vi er tilfredse med, at landmændene får erstatning for at droppe sprøjtemidler. Det er kun rimeligt, at landmænd kompenseres, når man begrænser dem i en ellers lovlig anvendelse, siger Liberal Alliances miljøordfører Henrik Dahl.

– Nogle kommuner er allerede i gang med at få beskyttet de sårbare boringsområder. Det fortjener de ros for. Men vi skal have alle med, og vi vil i pesticidaftalekredsen løbende følge indsatsen på baggrund af kommunernes indberetninger frem mod 2022. Kommunerne skal i gang hurtigt og sikre, at der ikke siver sprøjtemidler ned i drikkevandet, siger Socialdemokratiets miljøordfører Mette Gjerskov.

Kortlægning på vej

Miljøminister Lea Wermelin vil have hele indsatsen for beskyttelsen af drikkevandet sat under kritisk lup. Senest har ministeren besluttet, at der fremover skal kontrolleres for 400 stoffer i stedet for 40 som i dag, og ministeren har bestilt en kortlægning af udfordringerne i forhold til drikkevand som udgangspunkt for en samlet indsats for en bedre beskyttelse. Sådan som det er aftalt med Radikale Venstre, SF og Enhedslisten.

Fakta: 

  • Tiltaget er en del af udmøntningen af tillægsaftalen til Pesticidstrategi 2017-21, der er indgået af S, V, DF, RV, SF, K og LA.
  • Med frivillige aftaler eller påbud kan kommunen sikre, at BNBO’er ikke bliver sprøjtet eller gødet. Fx kan arealerne omlægges til økologi, der kan etableres dyrkningsfrie områder eller laves skovrejsning.
  • 14 kommuner har stoppet eller planlagt at stoppe sprøjtning på 1.921 hektar nær vandboringer.
  • 10 kommuner har stoppet eller planlagt at stoppe for gødskning på 1.517 hektar nær vandboringer.
  • Der vil være overlap mellem ovenstående, da nogle BNBO’er både bliver friholdt for sprøjtemidler og gødskning.
READ ALSO  Augsburg landlord fined for only renting to Germans

Yderligere oplysninger:
Pressesekretær i Miljø- og Fødevareministeriet: Rune Gleerup, tlf. 9133 4766, e-mail: rugle@mfvm.dk



Via Miljø- & Fødevareministeriet

Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret