Politik

Nu kan frivillige få hjælp til at fjerne skrald på stranden

By  | 


Frivillige, der giver en hånd med for at holde danske strande fri for plastik og andet affald, kan nu søge om penge til for eksempel skraldeposer og leje af trailere.

Fremover bliver det lidt nemmere og lidt mere attraktivt at gøre en frivillig indsats for at fjerne affald langs Danmarks kyster. Nu kan alle fra private borgere til foreninger nemlig søge om midler i en helt ny strandrensningspulje.

Midlerne kan søges til alt fra skraldeposer til forplejning af deltagere ved større arrangementer. Man kan også søge tilskud til leje af udstyr, som kan bruges til affaldsopsamlingen.

– Plastik er en trussel for vores natur og miljø. Og bliver meget langsomt nedbrudt i naturen. Det skader både natur og dyr, og det er med til at ødelægge naturoplevelsen langs de danske strande og kyster. Derfor er jeg glad for i dag at kunne åbne en tilskudspulje, så de mange ildsjæle, som frivilligt gør en indsats for at rydde op, får en ekstra hånd, siger miljøminister Lea Wermelin.

Strandrensningspuljen er et af flere initiativer, som skal begrænse plastikforurening og overforbrug af plastik.

– I sidste uge besluttede vi, at afgiften på plastikposer fordobles, og at det er slut med uddeling af gratis bæreposer. Det her er også et skridt i rækken af at passe bedre på vores natur og miljø. Og det er dejligt, at vi nu kan give noget tilbage til de frivillige, der hjælper fællesskabet med at fjerne plastikaffald, siger Lea Wermelin.

Der er 3,6 mio. kroner i puljen i år. Aktiviteterne må dog gerne afholdes næste år.

LÆS/ READ  Se ‎فيديو يثير الجدل على وسائل التواصل الاجتماعي يظهر رجلا يعذب طفلة بطريقة وحشية‎

I dag kl 13.15 er miljøminister Lea Wermelin på Amager Strand sammen med en 2. klasse, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding og projektleder i Hold Danmark Rent, Anette Juul, hvor de sammen går affaldsjagt.

Pressen er velkommen, se invitation her.

Fakta:

– Der er i år i alt fire mio. kroner i strandrensningspuljen.

– Der er afsat 400.000 kroner til administration, formidling og information.

– Puljen er åbnet i dag d. 3. september. Mere information om ansøgning kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk.

– Maksimumsbeløbet er på 500.000 kroner.

Der kan søges tilskud til eksempelvis:

– Informationsaktiviteter koblet til initiativer på strande

– Forplejning der kan gøre det attraktivt at deltage

– Udgifter til materialer, forsyninger og diverse produkter.

– Leje af lokaler og udstyr. 

Yderligere oplysninger:
Pressesekretær Jonatan Lykke-Olesen, Miljø- og Fødevareministeriet, tlf.: 9359 7082, e-mail:jolyk@mfvm.dk

 



Via Miljø- & Fødevareministeriet

Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret