Financial news

Novozymes skal have ny topchef | Penge

By  | 

Via DR Penge

Bestyrelsen i biotek-selskabet Novozymes er efter flere nedjusteringer i år blevet enig med topchef Peder Holk Nielsen, om at han stopper på posten i 2020.

Det oplyser selskabet i en meddelelse til fondsbørsen.

– Bestyrelsen har sammen med Peder Holk Nielsen aftalt, at tiden er inde til, både for Novozymes og ham selv, at han træder tilbage som administrerende direktør for Novozymes, lyder det i meddelelsen.

Så sent som sidste uge måtte Novozymes fortælle investorerne og markedet, at deres salgstal for det seneste kvartal er dårligere end forventet, og selskabet må derfor nedjustere forventningerne til årsresultatet.

Med den nedjustering droppede Novozymes også alle forventninger om vækst i både omsætning og profit for i år. I stedet håber Novozymes nu på, at begge dele ender i et rundt nul, hvis alt går vel resten af året.

Bestyrelsen forventer inden for kort tid at have en afløser klar.



Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret

READ ALSO  Wide disparity in regional GDP growth rate