Numbers & Statistics

Nordisk Ministerråd gør LGBTI-personers rettigheder til et fælles mål

By  | 


På dansk initiativ bliver LGBTI-området fremover forankret under ligestillingssektoren i Nordisk Ministerråd, og samtidig afsættes
der penge til en kortlægning af LGBTI-området i Norden.

Lige rettigheder, lige behandling og lige muligheder for LGBTI-personer bliver nu en mærkesag for Nordisk Ministerråd, der nu gør LGBTI-området til et egentlig ressortområde med fast økonomisk ramme, og med en målsætning om at gøre Norden til foregangslande for resten af verden.

– Det er godt og rigtigt at forankre LGBTI-området under ligestillingssektoren. De nordiske lande deler værdier og ligner hinanden. Derfor skal vi være fælles om at skabe gode vilkår for LGBTI-personer. Med LGBTI-området forankret i Nordisk Ministerråd bliver det lettere at lære af hinanden og udvikle indsatser, der virker. Samtidig styrker det vores fælles stemme internationalt, siger minister for ligestilling, Mogens Jensen.

Danmark var frontløber på at forankre LGBTI-området under ligestillingssektoren og sikre en bevilling på to mio. kroner om året til området. Penge som bl.a. skal bruges til en kortlægning af LGBTI-områdets organisering og politiske initiativer i de nordiske lande og til at indfri målsætningen om, at ”Nordiska Ministerrådet ska verka för lika rättigheter, behandling og möjligheter för LGBTI-personer i Norden”.

– Danmark støtter forslaget om at gennemføre en kortlægning af LGBTI-området i Norden i 2020, og jeg er særligt optaget af, at civilsamfundet inddrages. Jeg vil se frem til at udvikle indsatsen i 2020, når Danmark har formandskabet for Nordisk Ministerråd, siger Mogens Jensen.
 
Yderligere oplysninger:
Pressesekretær Morten Kaus, Miljø- og Fødevareministeriet, tlf.: 2126 2937, e-mail:
mkaus@mfvm.dk



Via Miljø- & Fødevareministeriet

Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret

READ ALSO  German arms companies accused of aiding war crimes in Yemen