Politi og Anklage

Netdøgnrapport gældende 2.-4. september 2019

By  | 

Via Politiet

36-årig mand sigtet for butikstyveri i Albertslund

En politipatrulje blev tirsdag den 3. september kl. 19.44 sendt til en anmeldelse om et butikstyveri fra supermarked på Stationsporten i Albertslund. Butikkens personale havde tilbageholdt en 36-årig mand, idet han havde stjålet spiritus fra butikken. Patruljen sigtede ham for butikstyveri, som han nægtede i øjeblikket. 

 

28-årig mand sigtet for kørsel uden førerret i Albertslund

Onsdag den 4. september kl. 00.15 standsede en politipatrulje 28-årig mandlig bilist på Roskildevej i Albertslund. Manden havde ikke kørekort, hvorfor han blev sigtet for kørsel uden førerret, som han erkendte i øjeblikket. 

Kørsel uden førerret kan koste bilen

Fører du bil uden førerret, er bøden 7.000 kroner første gang. Anden gang koster det 8.500 kroner. Tredje gang er bøden 10.500 kroner plus at bilen kan konfiskeres. Fjerde gang koster det 14.000 kroner og derefter fængselsstraf.

 

27-årig mand sigtet for narkokørsel i Albertslund

Mandag den 2. september kl. 18.57 standsede en politipatrulje en 27-årig mandlig bilist på Roskildevej i Albertslund, idet han benyttede mobiltelefon under kørsel. Manden blev sigtet for dette, som han erkendte i øjeblikket. Han blev ligeledes skønnet narkopåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for narkokørsel samt kørt til politigården i Albertslund til blodprøver. Han erkendte delvist i øjeblikket. 

Indbrud i villa i Ballerup

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et villaindbrud Ved Skovgærdet i Ballerup sket mellem fredag den 30. august kl. 15.00 og mandag den 2. september kl. 19.30. En dør var opbrudt, og en computer var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114.

Vær opmærksom på indbrud

Københavns Vestegns Politi opfordrer borgerne til at være opmærksomme på indbrud:
Lav ferieaftaler med naboen og skab liv i fraværet: Tøm post, fyld skraldespand, slå græs for hinanden
Vær varsom med åbne døre og vinduer om sommeren
Ryd ikke op før ferie, lad huset se beboet ud
Hold øje i dit område – også om natten. Er noget unormalt – f.eks. personer eller biler, der ikke plejer at færdes der? Ser alt normalt ud hos naboen?
Ring hurtigt til politiet, hvis du ser noget mistænkeligt. Ring 1-1-2, hvis det er akut, ellers 114
Arbejder du om natten – f.eks. med avisomdeling, renovation, som tankpasser eller lignende – så vær opmærksom på mistænkelige personer og biler i dit område
Lad ikke værdier ligge frit fremme – gem dem af vejen
Sådan beskytter du dig mod indbrud: Det Kriminalpræventive Råd 

LÆS/ READ  23-årig mand dømt for vold mod politiet, hvor han, i forbindelse med fodbold-uro...

78-årig kvinde udsat for tricktyveri i Søborg

En politipatrulje kørte mandag den 2. september kl. 11.15 til en anmeldelse om et tricktyveri på Buddingevej i Søborg. En mistænkt kvindelig tricktyv havde henvendt sig til en 78-årig kvinde i hendes lejlighed. Kvinden påstod, at hun havde haft problemer med hendes vandrør i samme ejendom, hvorfor hun ville tjekke den 78-åriges vandrør. Efter at have været på badeværelset for at tænde og slukke for vandet, gik kvinden igen. Den 78-årige opdagede senere, at hendes pengeskab manglede. Den mistænkte tricktyv beskrives som:
A: kvinde, ikke-etnisk dansker af udseende, 30-40 år gammel, spinkel kropsbygning, hvid hudfarve, sort, mellemlangt hår. Hun talte dansk med accent.
Københavns Vestegns Politi efterforsker sagen og modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114. 

Vær opmærksom på tricktyve

Trick- og gadetyve er snu og finder på mange påskud for at stjæle på gaden eller i hjemmet. Københavns Vestegns Politi opfordrer borgerne til at følge nogle enkle råd for at beskytte sig mod de langfingrede:
Vær skeptisk, når ukendte personer henvender sig – hjemme og på gaden.
Åben kun døren for folk, du kender. Brug dørspion eller spørg til ærinde uden at åbne. Lav faste aftaler med hjemmehjælpere, håndværkere mv. – spørg gerne efter legitimation. Skilt ikke med, du bor alene – skriv kun forbogstav og efternavn på dørskiltet. 
Hold afstand til ukendte personer på gaden, ved indkøb mv. og hold pungen tæt til kroppen. Skjul altid din pinkode og opbevar den aldrig med dit kort.
Gå ikke rundt med store værdier – og lad dem ikke ligge fremme hjemme.
Ring hurtigt til politiet, hvis du oplever noget mistænkeligt: 43 86 14 48 eller 114. Ring Alarm 1-1-2 hvis det sker akut.

LÆS/ READ  32-årig mand varetægtsfængslet i foreløbig 4 uger for grov vold med kæreste i He...

 

37-årig mand sigtet for kørsel uden førerret i Glostrup

Mandag den 2. september kl. 11.08 standsede en politipatrulje en 37-årig mandlig bilist på Hovedvejen i Glostrup. Manden havde ikke kørekort, hvorfor han blev sigtet for kørsel uden førerret, som han erkendte i øjeblikket. 

Kørsel uden førerret kan koste bilen

Fører du bil uden førerret, er bøden 7.000 kroner første gang. Anden gang koster det 8.500 kroner. Tredje gang er bøden 10.500 kroner plus at bilen kan konfiskeres. Fjerde gang koster det 14.000 kroner og derefter fængselsstraf.

Tyveri fra varebil i Glostrup

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et tyveri fra en hvid Iveco varebil sket mellem mandag den 2. september kl. 20.00 og tirsdag den 3. september kl. 07.00 på Skovsletten i Glostrup. En rude var knust, og diverse el- og håndværktøj var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114.

Undgå tyveri fra firmabiler/håndværkervogne

1. Gør tyven utryg: Parkér så vidt muligt et synligt eller befærdet sted med god belysning eller overvågning
2. Gør det svært for tyven: Parkér tæt mod et stakit, hæk eller mur, så adgang til vare- og bagagerum blokeres – og overvej garage
3. Frist ikke tyven: Fjern synligt værktøj og andre værdigenstande. Overvej at opbevare dyrt værktøj et sikkert sted
4. Gør tyvens liv surt: Mærk dit værktøj med synlig gravering eller usynlig lak og registrér dit værktøjs serienumre, tag gerne fotos
5. Skræm tyven væk: Overvej videoovervågning, alarm og gps-tracking – og skilt tydeligt med det

LÆS/ READ  38-årig mand idømt 1 års fængsel for flere tilfælde af vold, grov vold og vidnet...

 

Tyveri fra varebil i Hvidovre

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et tyveri fra en Mercedes-Benz varebil sket mellem søndag den 1. september kl. 17.00 og mandag den 2. september kl. 06.30 på Hvidovre Strandvej i Hvidovre. Diverse el-værktøj var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114.

Undgå tyveri fra firmabiler/håndværkervogne

1. Gør tyven utryg: Parkér så vidt muligt et synligt eller befærdet sted med god belysning eller overvågning
2. Gør det svært for tyven: Parkér tæt mod et stakit, hæk eller mur, så adgang til vare- og bagagerum blokeres – og overvej garage
3. Frist ikke tyven: Fjern synligt værktøj og andre værdigenstande. Overvej at opbevare dyrt værktøj et sikkert sted
4. Gør tyvens liv surt: Mærk dit værktøj med synlig gravering eller usynlig lak og registrér dit værktøjs serienumre, tag gerne fotos
5. Skræm tyven væk: Overvej videoovervågning, alarm og gps-tracking – og skilt tydeligt med det

 

74-årig kvinde sigtet for butikstyveri i Rødovre

Tirsdag den 3. september kl. 11.55 kørte en politipatrulje til en anmeldelse om et butikstyveri fra tøjbutik i Rødovre Centrum. Butikkens personale havde tilbageholdt en 74-årig kvinde, idet hun havde stjålet en kjole. Kvinden blev sigtet for butikstyveri, som hun erkendte i øjeblikket.

 

27-årig mand sigtet for butikstyveri i Rødovre

En politipatrulje kørte tirsdag den 3. september kl. 13.40 til en anmeldelse om et butikstyveri fra isenkrambutik i Rødovre Centrum. En 27-årig mand var forsøgt at stikke af med flere stjålne genstande, men en opmærksom og hurtig vagt stillede sig i vejen for manden og tilbageholdte ham. Patruljen sigtede ham for butikstyveri, som han erkendte i øjeblikket. 

 


Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret