Tal og statistik

Nedslag på huse rasler ned: Laveste niveau i seks år

By  | 


Flere og flere huskøbere får ikke en rabat i den størrelsesorden, de drømmer om. Nye tal fra Boligsiden.dk viser, at det gennemsnitlige nedslag for huse for første gang siden maj 2011 er faldet til under 500 kroner per kvadratmeter. Det betyder, at du i gennemsnit vil få et nedslag på under 70.000 kroner, hvis du køber et hus på 140 kvadratmeter.

”Kvadratmeterprisen for et hus rundede i april måned 13.000 kroner for første gang siden finanskrisen, og som en naturlig følge af det, falder nedslaget nu til et niveau, der ikke har været lavere i seks år. Samtidig er sælgerne blevet bedre til at prissætte husene rigtigt. Derfor er køberne nødt til at affinde sig med, at de ikke får den rabat, de drømmer om. De må i højere grad betale, hvad huset koster. Ellers bliver huset solgt til en anden,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Nedslaget på huse er lavest i Ringsted Kommune, hvor du i gennemsnit kun får 131 kroner i rabat per kvadratmeter. Her er den samlede rabat på et hus på 140 kvadratmeter altså helt nede på 18.294 kroner. Til sammenligning får du i Gentofte Kommune 218.486 kroner i rabat på et hus i samme størrelse.

Kommuner med størst nedslag per m2

Kommune Nedslag per m2
1. Gentofte Kommune 1.561 kr.
2. Lyngby-Taarbæk Kommune 1.341 kr.
3. København Kommune 956 kr.
4. Rudersdal Kommune 953 kr.
5. Gladsaxe Kommune 933 kr.

Kommuner med lavest nedslag per m2

Kommune Nedslag per m2
1. Ringsted Kommune 131 kr.
2. Bornholm Kommune 207 kr.
3. Faxe Kommune 264 kr.
4. Nordfyns Kommune 285 kr.
5. Norddjurs Kommune 322 kr.

I 2016 gav de danske boligsælgere nedslag for 5,4 milliarder kroner. Var det mere eller mindre end tidligere år?





Via boligsiden.dk

Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret

Please Donate To Bitcoin Address: [[address]]

Donation of [[value]] BTC Received. Thank You.
[[error]]