Numbers & Statistics

Markant fald i konjunkturbarometer for industri

By  | 

Via Danmarks Statistik

Industri, sammensat konjunkturindikator

Sæsonkorrigeret

Ændring -5 point

september – oktober

Bygge og anlæg, sammensat konjunkturindikator

Sæsonkorrigeret

Ændring +2 point

september – oktober

Konjunkturbarometer for erhvervene oktober 2019

Industriens sæsonkorrigerede konjunkturindikator falder fra minus 7 i september til minus 12 i oktober og er dermed på laveste niveau i fire år. Det skyldes markante fald i to af indikatorens tre komponenter: Produktionsforventninger og ordrebeholdning. Andre kvartalsindikatorer for industrien understøtter tendensen: Ledig produktionskapacitet stiger og mangel på efterspørgsel stiger. Det uddybes i denne artikel. Bygge og anlæg er steget lidt fra minus 5 til minus 3 især på grund af gunstige beskæftigelsesforventninger. Også serviceerhvervenes sammensatte konjunkturindikator falder. Den går fra 7 i september til 4 i oktober. Detailhandlen ligger uændret på 2, men i faldende tendens.

Sammensat konjunkturindikator for de fire erhverv, brud- og sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/baro8k, kbyg44k, kbs4 og kbd3k.

Tillidsindikatoren trækkes ned af industrien og forbrugertilliden

Den danske tillidsindikator falder markant fra 102,7 i september til 98,4 i oktober. Udviklingen skyldes især fald i industriens indikatorer men også fald i forbrugertilliden, der indgår sammen med de fire erhverv i tillidsindikatoren. Erhvervstillidsindikatoren, alene baseret på de fire erhverv, falder også. Den går fra 102,2 i september til 97,9 i oktober.

Danmarks tal for oktober er på niveau med septembers tal for EU, Tyskland og Sverige. Tal for oktober offentliggøres dags dato kl. 11:30 i dokumentet Tillidsindikator citeret fra EU-kommissionens Economic Sentiment Indicators (ESI).

Tillidsindikatorer for Danmark og europæiske samhandelslande, indeks 100, sæsonkorrigeret

Især investeringsgode- og mellemproduktindustrien falder

Opdelt i fire produktrelaterede branchegrupper, viser investeringsgodeindustrien (fx maskiner og transportmidler) og mellemproduktindustrien (fx kemiske produkter) store fald fra oktober 2018 til oktober 2019. Det to øvrige grupperinger varige forbrugsgoder (fx møbler, elektronik og legetøj) og ikke-varige forbrugsgoder (fx fødevarer og medicin) ligger derimod på samme niveau som i oktober sidste år.

Sammensat konjunkturindikator for de fire erhvervsgrupper, ikke-sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/baro6 og baro7.

Produktionskapacitet og produktionsbegrænsninger i industrien

Vurderingen af ledig produktionskapacitet lå i tredje kvartal 2018 særdeles lavt med nettotallet 1, men er herefter igennem 2019 steget og ligger i oktober ved indgangen til fjerde kvartal, på nettotallet 22. Til spørgsmål om produktionsbegrænsende faktorer er der markant stigende mangel på efterspørgsel i industrien, mens mangel på arbejdskraft falder. Finansielle begrænsninger har været inde i en lille stigning, men i oktober er den med 2 pct. tilbage på samme niveau som første kvartal 2019.

READ ALSO  IMF Reaches Staff-Level Agreement on the Second and Third Review of Ecuador’s Economic Program under the Extended Fund Facility

Ledig produktionskapacitet (nettotal) og produktionsbegrænsninger (pct.) i industrienKilde: www.statistikbanken.dk/baro2 og baro3.

Produktionsbegrænsninger i bygge og anlæg og i serviceerhverv

Bygge og anlæg ligger i en stigende tendens mht. mangel på arbejdskraft, men er dog uændret på 27 pct. i oktober i forhold til september i disse ikke-sæsonkorrigerede tal. Både mangel på efterspørgsel og finansielle begrænsninger ligger i en temmelig stabil vandret tendens i 2019. For serviceerhverv ligger finansielle begrænsninger også i en stabil vandret tendens. Med hensyn til mangel på efterspørgsel kan der være et signal i, at indikatoren i både september og oktober ligger på 24 pct., hvilket er højeste niveau siden august 2017.