News

Manipulation gav bøde på en halv million til vognmand og chauffør

By  | 

Via Politiet

Tungvogncenter Øst (TCØ) ved Midt- og Vestsjællands Politi havde en travl dag den 29. august 2019. For mens flere betjente efterforskede i en større sag om ulovlig cabotage og dokumentfalsk, havde andre betjente og anklagemyndigheden travlt i Retten i Roskilde.

 

En større sag om manipulation af takografen i en lastbil skulle behandles i Retten i Roskilde, og her endte det i støre bøder og ubetinget frakendelse af førerretten.

 

Sagen havde sit udspring i december 2018, hvor en slovensk lastbil og chauffør blev standset af TCØ på Køge Bugt Motorvejen, og her blev det konstateret, at der var foretaget indgreb i takografen, så den kunne optegne hvil under kørslen. 


Siden denne decemberdag er der blandt andet foretaget omfattende undersøgelser af lastbilen og analyse af køre- hviletidsdata, og 29. august blev alt dette fremlagt for Retten i Roskilde.

 

Bøder til chauffør og virksomhed

Fremmødt var både den slovenske chauffør samt advokat for virksomheden. Efter fremlæggelsen af sagens beviser valgte dommeren at følge anklagemyndighedens påstand og idømte chaufføren en bøde på 168.000 kr. samt 4 års ubetinget frakendelse af førerretten.

 

Virksomhedens blev idømt en bøde på det dobbelte af chaufførens, altså 336.000 kr. Både chauffør og virksomhed har nu 14 dage til at beslutte, om de ønsker at anke sagen.

 

Politikommissær og leder af vejsidekontrollen i Midt- og Vestsjællands Politi Henrik Fobian mener, at sagen sender et tydeligt signal til omverdenen.

”Det er åbenlyst, at det er livsfarligt og uansvarligt have en chauffør kørende på vejene, som ikke får de hvil, han skal have. Man tør næsten ikke tænke på konsekvenserne af, at en lastbilchauffør falder i søvn bag rattet på en motorvej i myldretiden. Jeg håber dommen sender et budskab til både vognmænd og chauffører om, at det ikke kan betale sig at manipulere med takografen på denne måde. Der er rigtig mange vognmænd og chauffører, som sætter en ære i at udføre deres arbejde efter de gældende regler. Men de bliver ramt hver gang en virksomhed laver konkurrenceforvridende snyd,” siger Henrik Fobian. 

READ ALSO  Dagens tegning fra Dilbert

 

Pressens kontaktperson:

Politikommissær Henrik Fobian, leder af vejsidekontrol i Tungvognscenter Øst ved Midt- og Vestsjællands Politi

Tlf: 50 89 34 50

 


Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret