Numbers & Statistics

Mange millennials kender ikke til FNs verdensmål

By  | 

Via Dansk Industri

Analyser

Kendskabet til FNs verdensmål er større i generation Z (20-24-årige) end blandt millennials (25-36-årige). Begge generationer forventer klart at blive bedre økonomisk stillet end deres forældre, men blandt millennials er der forholdsvis mange, som ikke har tillid til, at Danmark i fremtiden bliver et bedre samfund at leve i.

Kilde: YouGov survey for DI om millenials (25-36 år) og generation Z (20-24 år) Anm.: Kender til omfatter andelen, der har svaret ‘kender lidt til’, ‘kender rimelig godt’ eller ‘kender rigtig godt’

FNs 17 verdensmål for bæredygtig udvikling har eksisteret siden 2015. Blandt de 20-36-årige kender 43 pct. til verdensmålene. Kendskabet er større blandt de 20-24-årige – den såkaldte generation Z – hvor 53 pct. kender til verdensmålene. Blandt millennials (25-36-årige) er andelen 39 pct. Tallene stammer fra en spørgeundersøgelse, som YouGov har lavet for DI om holdninger blandt 20-36-årige. I alt 1.300 personer har svaret. Om kendskabet til verdensmålene er højt eller lavt blandt de unge i forhold til resten af befolkningen, kan man ikke sige noget om ud fra undersøgelsen.

Kilde: YouGov survey for DI om millennials (25-36 år) og generation Z (20-24 år)

De unge er meget optimistiske, når det gælder deres egen økonomiske fremtid. For hele gruppen tror 46 pct., at de bliver bedre stillet økonomisk end deres forældre. Kun 17 pct. tror, at de bliver dårligere stillet. Både blandt millennials og generation Z er tilliden til den økonomiske fremtid høj. Der er dog lidt større optimisme i generation Z, idet der her kun er 13 pct., som forventer at blive dårligere stillet end deres forældre. Andelen er 18 pct. blandt millennials.

READ ALSO  Hearing at the Committee on Economic and Monetary Affairs of the European Parliament

Kilde: YouGov survey for DI om millennials (25-36 år) og generation Z (20-24 år)

Trods optimismen omkring deres egne økonomiske fremtid, er der forholdsvis mange, som ikke har tillid til, at Danmark i fremtiden bliver et bedre samfund at leve i. Blandt millennials er det faktisk kun 24 pct., der tror det, mens 29 pct. tror det modsatte. Generation Z er langt mere optimistisk med en andel på 35 pct., der tror, at Danmark bliver et bedre samfund at leve i mod 20 pct., der ikke tror det.

Der er mange, som har angivet svar, der ligger midt i mellem optimisme og pessimisme. Deres andele er ikke vist i figuren, som stiller de mest negative over for de mest positive for at give et overordnet billede af graden af optimisme.





Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret