Nye Borgerlige via Facebook

“MAND OVERFALDET OG BERØVET I TUNNEL: SLÅET MED BAT AF TI UDLÆNDINGE”

Dagens overskrift i Lokalavisen kunne have været et enkeltstående tilfælde.

En anekdote om vold begået af mænd med udenlandsk baggrund, som ikke siger noget om de generelle forhold rundt omkring i landet.

Og enkeltstående tilfælde eller anekdoter skal man naturligvis ikke bruge som argumenter i politik.

Men vold begået af mænd med udenlandsk baggrund er desværre ikke bare anekdoter.

Nattens grufulde overfald er ikke blot et enkeltstående tilfælde.

Kriminalitetsindekset for ikke-vestlige efterkommere er steget.

Niveauet for kriminalitet begået af ikke-vestlige efterkommere er nu på det højeste i de seneste fem år.

Og de seneste tre år er det samlede antal af ofre for vold mod privatperson ligeledes steget.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Som retsordfører for Nye Borgerlige vil jeg gøre alt, hvad der står i min magt, for at udviklingen bliver vendt.

Og når venstrefløjen svigter danskerne, vil jeg stille dem til ansvar.

Tilstrømningen af de udlændinge, som svækker vores frihed og sikkerhed, skal stoppes.

Vold, voldtægter, trusler og anden personfarlig kriminalitet skal straffes hårdere.

Og udlændinge, som dømmes for kriminalitet, skal udvises.

Danmark skal igen være et trygt og frit land at leve i 🇩🇰




READ ALSO  Arabs Warn Biden: Do Not Embolden Hezbollah