Via DR Penge

Næste år lyder Danmarks kvote for torsk ifølge den nye aftale på 3.806 ton for den vestlige Østersø.

Der er dermed tale om en reduktion på 60 procent, skriver Miljø- og Fødevareministeriet.

Reduktionen kommer blandt andet i kølvandet på, at EU-Kommissionen i juli forbød erhvervsfiskeri efter torsk i dele af Østersøen resten af året, fordi torsken var “stærkt truet”.

Det har også betydning for lystfiskere. Med et fisketegn i hånden har lystfiskere i år tilladelse til at hive syv torsk op af Østersøen under en dagstur på havet. Men til næste år bliver antallet af tilladte torsk altså kun fem.

Der gælder også særlige regler for det, der hedder område 24 i den vestlige del af Østersøen, hvor der kun må fritidsfiskes efter torsk ud til fire-sømilegrænsen.

For at skåne bestanden er den tilladte fangst for lyst- og fritidsfiskere også begrænset til maks to torsk i månederne februar og marts, skriver ministeriet.

– I lukkeperioden må lystfiskerne tage to torsk om dagen i område 22 og 23 og inden for fire sømil i område 24 i perioden februar og marts, lyder det fra Miljø- og Fødevareministeriet.



READ ALSO  Technogym bets on home fitness boom as virus empties gyms