Numbers & Statistics

Luksus eller budget? Her er den dyreste og billigste villa til salg i din kommune

By  | 


14.494 kroner. Så meget skal man i øjeblikket i gennemsnit slippe per kvadratmeter for et hus i Danmark. Men dels er der stor forskel på, hvor i landet man køber huset. Og dels er der også internt i hver enkelt kommune forskel på huspriserne.

Alt afhænger selvfølgelig af både antal kvadratmeter, beliggenhed, husets stand og så videre. Men derudover er der også bare forskel på villaer. Nogle emmer af luksus, imens andre er mere budgetvenlige, og det bidrager selvfølgelig til forskel i prisen.

Boligsiden har derfor set på, hvad den aktuelt dyreste og billigste villa i hver enkelt kommune er udbudt til. Prisspændet er nemlig på millioner. Mange steder mange millioner.

”Ikke overraskende er det Rudersdal, Lyngby-Taarbæk og Gentofte Kommuner, der ligger i toppen af listen over kommuner med det største prisspænd. Det er kommuner med en i forvejen høj gennemsnitlig kvadratmeterpris, og hvor der findes eftertragtede og luksuriøse boligområder ved kysten med de virkelig dyre palæer. Men samtidig rummer kommunerne også de almindelige parcelhuse. Det skaber selvfølgelig den store forskel,” siger Kasper Fredløv Sonberg, der er boligøkonom hos Boligsiden.

Det brede boligmarked

Ud over at pirre til den almindelige nysgerrighed kan en opgørelse som denne også bidrage til at nuancere billedet af boligmarkedet i landets billige kommuner.

”Selvom der er kommuner, hvor huspriserne generelt af lavere, betyder det ikke, at der kun er billige boliger til salg disse steder. I Lolland Kommune, hvor det billigste hus aktuelt er udbudt til 169.000 kroner, finder man samtidig det dyreste hus til 4.250.000 kroner. Det samme er tilfældet i både Sønderborg og Esbjerg, hvor man aktuelt finder landets billigste udbudte villaer til 95.000 kroner, men i begge kommuner findes der også villaer til over otte og ni millioner kroner,” siger Kasper Fredløv Sonberg.

READ ALSO  Unge har på 10 år halveret deres restskat

Hvor stort er prisspændet i din kommune? Det kan du se i opgørelsen her:

De aktuelt dyreste og billigste udbudte villa i kommunerne :

(Listen er trukket onsdag 6. november og dækker over det aktuelle udbud i kategorien ”villaer” på dagen i hver enkelt kommune. Kilde: Boligsiden)





Via boligsiden.dk

Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret