Politik

Løkke: Musene har leget på bordet, mens katten var ude

By  | 

Lars Løkke via Facebook

Valget er overstået. Det er mindre end tre måneder siden, så der er – desværre – lang tid til det næste. Lige nu handler det om at sætte flest mulige liberale aftryk på den første politik og undgå flest mulige socialistiske. Begge dele bliver meget, meget svært med en Socialdemokratisk mindretalsregering, der – efter tilbagegang ved valget – er dannet på den yderste venstrefløjs nåde.

Venstre vil bruges vores ekstra 10 mandater til at søge indflydelse for at prøve at sikre, at

* det ikke bliver dyrere at være dansker eller drive virksomhed.
* regeringens økonomiske politik ikke skader vækst og velstand.
* der stås vagt om en fast og fair udlændingepolitik, hvor Danmark er åben for dem, der kan og vil, men lukket for dem der ikke vil.

Afsættet for det parlamentariske arbejde er selvfølgelig "de blå partier". Men det arbejde er jo slet ikke gået i gang endnu, for regeringen er endnu ikke konkret med noget som helst! Men når det kommer i gang, kan det godt vise sig, at Det radikale Venstre i den økonomiske politik vil være en god allieret i kampen for at undgå, at regeringen kommer helt i lommen på venstrefløjens jantelovspolitik og reform-angst, der kan koste vækst, velstand og fremgang. Og så skal vi selvfølgelig kunne samarbejde med dem om det.

Så når jeg vil arbejde bredt, er det altså IKKE for at føre radikal udlændingepolitik og socialdemokratisk økonomisk politik, som f.eks. Ny Borgerlige påstår på dagens pressemøde. Tværtimod!

Det tror jeg faktisk godt Venstres vælgere ikke bare kan forstå, men også er enige i.

LÆS/ READ  Blog: Finansspekulanterne tabte – forbrugerne vandt!

Mit interview i Avisen Danmark handler bl.a. om disse overvejelser.

God søndag.

Løkke: Musene har leget på bordet, mens katten var ude

Mens tunge kræfter i Venstre overvejer, om det er bedst for partiet at skifte ledelsen helt ud, tager formand Lars Løkke Rasmussen selv ansvaret for, at…


Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret