Numbers & Statistics

Lille fremgang i erhvervenes forventninger

By  | 

Via Danmarks Statistik

Konjunkturbarometer for erhvervene april 2019

Industriens konjunkturindikator er steget svagt fra minus 5 i marts til minus 3 i april. Bygge og anlæg ligger fjerde måned i træk uændret på minus 3. Den samlede tillidsindikator er steget til 106 i april og det er en pæn fremgang siden februar, hvor værdien var nede på 101. I denne udgivelse ses på udviklingen i produktionsbegrænsende faktorer – mangel på efterspørgsel og arbejdskraft.

Sammensat konjunkturindikator for industri samt bygge og anlæg, brud- og sæsonkorrigeret

Serviceerhverv er steget to måneder i træk

Serviceerhvervenes konjunkturindikator var nede på 4 i februar, steg i marts til 8 og er nu oppe på 11 i april, hvilket vender den faldende tendens. Detailhandlens indikator er faldet fra 11 i marts til 7 i april, og her holdes den opadgående tendens.

Sammensat konjunkturindikator for serviceerhverv og detailhandel, brud- og sæsonkorrigeret

Opgang i tillidsindikatoren for Danmark

Den danske tillidsindikator var i februar faldet til 100,7. Herefter steg den i marts til 104,8 og stigningen er fortsat i april, hvor tallet er 106,0. Dermed er indikatoren på omtrent samme niveau som i april 2019, og adskiller sig fra de sammenlignede EU-lande med de sidste par måneders stigning.

Tillidsindikatoren sammenfatter basisindikatorer fra de fire erhverv samt forbrugerforventningerne. Stigningen i april skyldes stigning i industrien og serviceerhvervene. Bygge og anlæg ligger uændret, mens detailhandlen og forbrugerforventningerne trækker ned.

Tillidsindikator. Konjunkturudvikling i Danmark og europæiske samhandelslande, sæsonkorrigeret

Tysklands tillidsindikator genoptog sit fald i marts

Tillidsindikatoren for Tyskland, der er faldet igennem det seneste halvår af 2018, fortsætter faldet i marts 2019 efter en mindre opbremsning i februar. Det påvirker EU’s samlede tillidsindikator, som også er faldet. Storbritannien steg derimod en smule i marts efter en markant nedtur det seneste halve år. Tal for april for EU-landene offentliggøres dags dato omkring kl. 11:15 i tillidsindikatortal hos Danmarks Statistik citeret fra Economic Sentiment Indicators (ESI) hos EU-kommissionen.

Produktionsbegrænsninger i industri, byggeri og serviceerhverv

I april måneds konjunkturbarometerundersøgelser for industrien angiver 9 pct. af virksomhederne mangel på arbejdskraft som produktionsbegrænsende faktor, hvilket er stort set uændret i forhold til april sidste år, 2018, der lå på 10 pct. Også for bygge og anlæg er antallet stort set uændret med 22 pct. i april mod 23 pct. i april sidste år. Især for industrien er tallene noget højere end i april 2017. Lidt mere markant er det 18 pct. af virksomhederne inden for serviceerhverv, der melder om mangel på arbejdskraft mod 15 pct. i april 2018.

READ ALSO  IMF Executive Board Approves US$23.4 Million ECF Arrangement for Liberia

Målingerne viser andelen af virksomheder, vægtet efter deres størrelse, der oplever mangel på arbejdskraft som en produktionsbegrænsende faktor, men ikke med hvilken styrke. 

For både bygge og anlæg og serviceerhverv er angivelsen af manglen på efterspørgsel som produktionsbegrænsning i april 2019 stort set uændret i forhold til april 2018, og i begge tilfælde markant lavere end i april 2017. For industrien er der et andet mønster, hvor manglen på efterspørgsel angives af 16 pct. af virksomhederne i april 2019, hvilket er på niveau med april 2017, mens det var lavere i april 2018 med 13 pct.

I statistikbankens tabeller for konjunkturbarometrene findes opgørelse af yderligere produktionsbegrænsende faktorer for de tre erhverv som fx finansielle begrænsninger og kapacitetsbegrænsninger.

Udvikling i mangel på arbejdskraft og mangel på efterspørgsel i konjunkturbarometrene

Brudkorrektion af indikatorer for ordrer- og lagerbeholdninger

I februar måneds Nyt fra Danmarks Statistik 2019:71 blev der omtalt brudkorrektion af forskellige indikatorer for ordrer- og lagerbeholdninger i konjunkturbarometrene for industri, detailhandel og bygge og anlæg. Læs uddybende om det i dokumentet Brudkorrektion af konjunkturbarometrene pr. 2014. De brudkorrigerede serier findes på www.statistikbanken.dk/2459.

Tabel over sammensatte konjunkturindikatorer

Tabellen herunder viser udviklingen i de fire erhvervs sammensatte konjunktur-indikatorer samt deres komponenter.

Anm.: De sammensatte konjunkturindikatorer er beregnet som simpelt gennemsnit af de to eller tre underindikatorer. Lagerbeholdninger regnes med omvendt fortegn i den sammensatte konjunkturindikator, idet for store lagre anses som ugunstigt. Hvis indikatorerne, der indgår, er brud- og/eller sæsonkorrigerede vælges disse.



Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret