Financial news

LIDT TANKER OM MENINGER, DRØMME OG DEBAT Egentlig havde jeg ikke tænkt mig at k…

By  | 

Lars Tvede via Facebook

LIDT TANKER OM MENINGER, DRØMME OG DEBAT

Egentlig havde jeg ikke tænkt mig at kommentere på klummeskriveren i Berlingske, der kritiserede interviewet med mig, men da Lars Seier Christensen i dag gør det, vil jeg gerne supplere.

For nogle uger siden blev jeg kontaktet af en journalist fra Berlingske, som til en sommer-serie om fremtiden gerne ville telefon-interviewe mig, da jeg netop arbejder med fremtidsteknologier og i øvrigt lige har skrevet endnu en bog om emnet (udkommer på dansk og engelsk til efteråret). Det interview sagde jeg selvsagt ja til.

Hun spurgte så, om jeg snart kom til Danmark, så de hurtigt kunne tage nogle portrætbilleder. Det havde jeg ikke tid til, men jeg var på min båd til en work-session med fem forretningsfolk, hvoraf den ene var habil fotograf. Hun syntes, det ville være glimrende at få nogle billeder derfra i stedet, hvilket vi så fik ordnet i en times pause fra arbejdet.

Artiklen blev bragt, hvorefter en klummeskribent ved navn Timme Bisgaard Munk skrev kritisk om 1) at jeg blev fotograferet på min båd, 2) var gift med en borgerlig politiker og 3) i øvrigt ikke burde kommentere om Danmark, når jeg ikke var skattepligtig landet. Derefter fulgte en kort kritik af mine synspunkter, hvor jeg blev sammenlignet med Hegel og Marx (That's a first, haha).

Jeg er det, man kalder "bright environmentalist" samt liberal-konservativ, og Timme er måske snarere det, man kalder "dark" og/eller "light" environmentalist og kollektivist. Det er faglig/politisk uenighed mellem to mennesker; fred være med det.

Men jeg forstår ikke, hvorfor debat skal præges af den personlige stempling. Billederne først: Jeg har de sidste 20 år haft min vinterbase i et skisportssted i Verbier med et mål om at kombinere mit arbejde med 50-60 skidage per sæson (ofte blot et par timer), og de sidste 13 år tillige min sommerbase på min båd i Middelhavet, hvor jeg ud over at arbejde svømmer, padler, står på vandski og vandrer i bjergene, mm. Derimellem har jeg som nu boet i Zug.

READ ALSO  Sondland’s testimony ensnares Trump and top aides – live updates

Det har i enhver henseende fungeret strålende. Bortset fra adgangen til masser af sport og oplevelser har det givet klar forretningsmæssig medvind. Netop samvær med andre i bjergene og til søs har nemlig ført til en mængde gode forretningsidéer samt stiftelse af succesrige virksomheder. Jeg veksler således mellem workshops i gode, uformelle omgivelser og enetimer med computer og telefon. Jeg kan simpelthen ikke se, hvorfor jeg skulle skjule den livsstil og arbejdsform, og journalister ser i øvrigt ofte en god historie i det. Og i modsætning til til Timmes virksomhed lever mine virksomheder ikke af offentlig støtte.

Så kommer det med, at man skal afstå fra at kommentere om danske forhold, hvis man ikke er skatteborger i Danmark. Generelt forstår jeg ikke, hvorfor beboere i Danmark skulle afvise synspunkter fra folk grundet at de bor et andet sted. Menes så også, at danskere ikke skulle udtale sig om eksempelvis USA, England eller Schweiz, med mindre de bor der? Jeg har heldigvis aldrig hørt en amerikaner, englænder eller schweizer udtale det.

Timme havde også et problem med, at jeg er gift med en borgerlig politiker og sågar har postet et billede, hvor jeg spiller skak med hende. Så skal folk, der er gift med politikere afstå fra offentlige debat? Gælder det også folk, der er gift med socialdemokrater og alle politikere fra andre partier?

Det synes jeg ikke. Jeg har, siden jeg var ung, drømt om at skabe mig et liv, hvor jeg kan kombinere succesrigt arbejde med, sport, fritid og fornøjelse. Og jeg har altid været interesseret i, hvordan forskellige samfund klarer sig – og har af samme årsag skrevet flere anmelderroste bøger om det. Nu lever jeg sådan, og det fungerer fantastisk.

READ ALSO  T-Mobile CEO Legere to step down next year

Jeg har helt enkelt svært ved at forstå, hvorfor nogen mener, at mine holdninger ville være mere værd, hvis jeg havde klaret mig økonomisk dårligere, boede i et andet land og var gift med en anden kvinde. Eller hvis jeg skjulte mit liv.

I undersøgelser af, hvad ældre mennesker mest fortryder om deres liv, siger de meget ofte, at de ikke levede deres egen drøm men istedet levede efter andres skabelon. Det bliver et nej tak herfra.

https://www.berlingske.dk/…/nej-lars-tvede-mere-teknologi-o…



Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret