Søren Pape Poulsen (K) via Facebook

Lavere skat ER også velfærd.

Dét vil jeg tillade mig at insistere på i denne valgkamp.

Vi betaler nogle af de højeste skatter i verden, og den offentlige sektor i Danmark er en af verdens største.

Der er brug for, at vi taler om lavere skat og virksomhedernes ve og vel. Lad mig illustrere med to eksempler.

1. Vi skal afskaffe arveafgiften.

Det gælder både for familierne og de 20.000 danske virksomheder, der står foran et generationsskiftet.

Staten skal simpelthen ikke blande sig i familiens private økonomi i tilfælde af dødsfald, OG staten skal ikke beskatte veldrevne danske virksomheder, når de ønsker at give forretningen videre til næste generation. Det koster vækst og arbejdspladser.

2. Vi skal hæve grænsen for hvornår, man betaler topskat.

Topskatten er en urimelig straf for de mange mange danskere, der hver dag gør en ekstra indsats.

Og NEJ, det er ikke kun landets rigeste, der betaler topskat. Hæver vi grænsen til bare 800.000 kroner, så vil 120.000 færre faglærte og ufaglærte skulle betale topskat.

Dét er i den grad også velfærd for dem – og deres familier.

DEL meget gerne (det be’r jeg sjældent om), hvis du er enig med mig i, at vi skal have lavere skat og virksomhedernes vilkår højere op på den politiske dagsorden.




READ ALSO  ‘US doesn’t know who it’s dealing with!’ Erdogan dismisses Washington’s threats over S-400 deployment