Financial news

‘Kviklån er en sygdom’: Sådan kommer du ud af dit gældshelvede | Penge

By  | 

Via DR Penge

Det kan måske til tider virke som en let og fristende løsning at tage et hurtigt kviklån og se pengene trille ind på kontoen.

Men konsekvenserne er enorme for både en selv, ens børn og for samfundet.

Det mener privatøkonomisk rådgiver Erik Fraas.

– Det er simpelthen det værste. Det er som en sygdom, og politikerne ser ikke de menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser af de her kviklånsselskaber, siger han.

Erik Fraas medvirker i DR-dokumentaren ‘Kongerne af kviklån’, der afdækker, hvordan en eksplosiv stigning i kviklån de seneste ti år sender danske unge ud i privatøkonomiske kriser, mens ejerne skummer fløden i lande som Monaco og Malta.

Han vil i flere tilfælde anbefale folk at undlade at betale af på deres kviklån – i hvert fald hvis det er gået helt galt med økonomien.

Omkostninger ved lånene er nemlig så ekstremt høje, at det kan blive umuligt at betale dem af. For mens ÅOP – årlige omkostninger i procent – på et almindelig lån i en bank kan ligge på omkring fire procent eller lignende, så kan kviklånene nå op over 700 procent.

READ ALSO  This is how sterling might trade on the UK's pivotal election night

Derfor ender mange i så svær en situation, at det har alvorlige konsekvenser, mener Erik Fraas.

For det første bliver den daglige økonomi så dårlig, at eventuelle børn vil vokse op uden de samme muligheder som andre. Desuden er Eriks Fraas erfaringer, at det tærer på folks psyke og til tider giver dem problemer, der kan holde dem uden for arbejdsmarkedet.

Han kommer herunder med fem trin til, hvordan man bedst får afviklet sin gæld, hvis man har taget de dyre kviklån.



Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret