Politics

Kofod lancerer nyt handelspolitisk forum: Verdenshandlen kan stå over for en alvorlig krise

By  | 


I dag lancerer udenrigsminister Jeppe Kofod et handelspolitisk forum for fair og bæredygtig handelspolitik. Det nye forum består af erhvervsorganisationer, fagbevægelsen, civilsamfund og eksperter, der skal give regeringen handelspolitisk inspiration.
 
”Jeg har taget initiativ til handelspolitisk forum, fordi den regelbaserede verdenshandel risikerer at havne i en seriøs krise. Der er handelskrig mellem Kina og USA – og verdenshandelsorganisationen WTO er lammet. Derfor er der et stort behov for, at den danske regering spiller aktivt ind i kampen for fri, bæredygtig og fair international handel, baseret på internationale regler,” siger udenrigsminister Jeppe Kofod.
 
Krisen i den internationale samhandel udspringer ikke mindst af, at WTO er blevet en strategisk kampplads i handelskrigen mellem USA og Kina. Amerikansk utilfredshed med Kinas ageren og WTO’s regler har ledt til, at WTO’s appelorgan er blokeret. Appelorganet risikerer ikke længere at være funktionsdygtigt til december. Og dermed vil handelspolitikkens dommer være sat ud af spillet.
 
”Det er en meget alvorlig situation, vi står foran. Den internationale samhandels dommer står foran selv at få det røde kort. Det betyder, at landene kan tryne hinanden med rå magt, i stedet for ret. Det kan i den grad gå ud over en lille åben økonomi som den danske. Så der er et stort behov for at komme med konkrete indspil til, hvordan WTO kan reformeres, og hvordan vi bedst tilrettelægger handelspolitikken, indtil WTO-reformerne er på plads, siger Jeppe Kofod.
 
Ifølge Kofod skal det bredt sammensatte forum forholde sig til en række store spørgsmål og dilemmaer i handelspolitikken. Udgangspunktet er dog klart, at som udenrigs- og handelsminister vil Jeppe Kofod ikke kun have fri handel – den skal også være både fair og bæredygtig.
 
”Skovbrandene i Amazonas understreger om noget, at handelspolitik ikke kan ses i isolation, og at der behov for at bæredygtige handelsaftaler. Den globale opvarmning og det handelspolitiske kogepunkt er en katastrofal termisk timing, som verdenssamfundet skal have skruet ned for,” siger Kofod.
 
Blandt kernemedlemmer i det nye forum er Dansk Erhverv, DI, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk Initiativ for Etisk Handel, Danske Rederier, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, SMV Danmark og 92-gruppen.
 
Forummet afholder sit første møde tirsdag den 29. oktober kl 11:30-14:00 på Xellia Pharmaceuticals 2300 København S.
 
For yderligere info og pressedeltagelse:
Kontakt Poul Kjar, 41 86 59 75

READ ALSO  Germany's foreign policy divides Angela Merkel's coalition



Via Udenrigsministeriet

Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret