Politics

Kære alle. Forholdene for vores børn er i den grad kommet på dagsordenen. Heldig…

By  | 

Kære alle. Forholdene for vores børn er i den grad kommet på dagsordenen. Heldigvis. Det er en vigtig debat. Det handler om velfærd. Derfor har jeg besluttet at låne min Facebook ud til nogle af dem, der har fingeren på pulsen. Og som har råbt op på vores børns vegne. Det er sikkert ikke alle forslag, vi er enige om. Men jeg synes, det er vigtigt, at vi lytter og derpå handler. I første omgang giver jeg ordet til Julie Kyndesgaard. Hun er formand for Københavns Forældreorganisation -KFO. Jeg håber, I vil tage godt imod det. Så vil jeg samle op på debatten til sidst. Kh Mette

Kære Mette. Tak for lån af din Facebook-profil. Det glæder mig, at du har fokus på området.
Ligesom så mange andre sad jeg og så programmet ”Daginstitutionerne bag facaden”, og jeg sad også og så ”Hvem passer vores børn?” på DR i marts. Og jeg blev ked af det og vred over de ting, jeg så. Chokket rettede sig mest mod de grimme ting, som foregik i det seneste program, som vi bare lige med det samme bliver enige om ikke er okay – under nogen omstændigheder – og så synes jeg, vi skal parkere den til en anden god gang og en anden debat om tilsyn, systematisk opfølgning, gennemsigtighed, forældreinddragelse, forråelse og en forvaltning, der ikke handler hurtigt nok.

Jeg vil hellere benytte mig for muligheden til at kigge på det store billede: Hverdagen for landets dagsinstitutioner, som programmerne også viste. At det er svært at nå rundt til alle børnene i løbet af en dag på en pædagogisk og reflekteret måde. Det vidste jeg godt fra de 6 år, jeg har siddet i forældreorganisationer. BUPL og FOA laver med jævne mellemrum vilkårsundersøgelser, som hver gang efterlader mig med fornemmelsen af: Hvorfor tillader vi, det her sker? Hvorfor tillader politikere, at det sker?
Det er kun blevet værre og værre gennem de seneste år. Når jeg er ude i danske daginstitutioner, så plejer jeg at vise et billede, fra da jeg selv startede i børnehave i 1983 og et billede fra min søns børnehave. På mit billede står der 4 voksne (3 pædagoger og en medhjælper) og 13 børn og på min søns er de 28 og 3 voksne (en pædagog og 2 medhjælpere). Billederne illustrerer nemlig ret præcist, hvad problemet er: større grupper, færre voksne og færre uddannede.

READ ALSO  Germany to compensate customers of German Thomas Cook subsidiary

Oven i det kommer, at institutionerne bliver større og større, og ledelsen er længere og længere væk – og de skal lede flere og flere mennesker. Mennesker, der bliver dårligere og dårligere uddannet, fordi uddannelsen bliver mere og mere akademisk og har færre og færre timer.
På alle de parametre, som vi ved er afgørende for at skabe kvalitet, går det den forkerte vej.

Det bekymrer mig, fordi man fra forskningen ved, at børn, der har gået i højkvalitetsinstitutioner, i højere grad lykkes længere fremme i livet. De er mindre kriminelle, mindre psykisk syge, mere i arbejde. Alene dér gemmer der sig et økonomisk argument, som jeg ikke vil udfolde her. Daginstitutioner kan i den grad være med til at øge den sociale mobilitet i samfundet, men ikke under de her forhold. I Københavns Kommune har de været involveret i et forskningsprojekt, der viste, at institutioner (fraset 1) ikke løftede børnene væsentligt, og det vil altså sige, at vi forpasser en mulighed for at løfte børn i socialt udsatte positioner ind på mere gunstige positioner. Det er så forstemmende. Så inden vi sender børn i obligatoriske læringstilbud, skal vi måske se, hvad det er, vi sender dem hen til, og om det hjælper noget som helst?

På søndag d. 2. juni går vi sammen med forældrebevægelsen #hvorerderenvoksen på gaden. Vi går på gaden for at få minimumsnormeringer, men er det så løsningen på alle de problemer ovenover? Nej, men det er, som BUPLs formand Elisa Rimpler siger det: en absolut bundprop. Det må aldrig komme derunder. Prøv selv at forestille dig at være alene med 12 børnehavebørn i en spisesituation? Eller 7 vuggestuebørn, der skal holdes, trøstes eller leges med?

READ ALSO  SE: Blågårds Plads

Vi ønsker da en meget bedre normering end minimum. Det siger sig selv, men det er et sted at starte. En anden fordel ved standarder frem for øremærkede penge er, at det ikke forsvinder i et hul. Det kan ses, om det overholdes. Børneområdet trænger til omsorg og genopretning. Det handler om hænder, mindre grupper, mindre enheder og mindre topstyring og plads til refleksioner i det daglige. Det vil sige forberedelsestid til pædagogerne, så de ikke går ned med stress. Lidt morsomt kan man sige, at pædagogerne skal have bedre tid til at drikke kaffe med hinanden.

Til sidst vil jeg gerne komme med en opfordring til at læse samfundet rigtigt. For mange af os med vores på det tørre finder andre konstellationer i form af private dagtilbud, friskoler, nedsat tid eller hjemmepasning. Jeg tror ikke, det er et udtryk for tilvalg, nærmere et fravalg. Det knækker samfundet over, og vi bryder samfundskontrakten og den universelle samfundsmodel. Hvis vi forældre skal holde ”hjulene i gang”, så skal vi altså kunne gå trygt på arbejde

Kære Mette Frederiksen. Jeg håber i den grad, at du virkelig vil være børnenes statsminister og vil lytte til de mange forældre, der lige nu siger stop. Godt valg til dig. Vi ses på søndag til demonstration.




Mette Frederiksen via Facebook

Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret