Politics

Kære alle, En bevægende sidste dag er ved at være slut – og jeg vil som det før…

By  | 

Anders Samuelsen (LA) via Facebook

Kære alle,

En bevægende sidste dag er ved at være slut – og jeg vil som det første….rejse! Og glæde mig til de spændende nye udfordringer, der nu venter.

Jeg har fået ufatteligt mange vidunderlige beskeder, sms’er, kommentarer de sidste uger. Alt er læst. Og alle tilkendegivelser bærer jeg med mig i mit hjerte på den rejse der nu starter. TAK alle sammen!

Nedenfor mine ord og reflektionen om politik generelt – og tiden som UM – sagt til ministeroverdragelsen i dag. Nyd livet, dans, kys, lev i nutiden, tro på fremtiden, værn om hinanden.

Kh Anders

——-

Tale. Det talte ord gælder:

Enhver der træder ind i politik, vil opdage at balancen mellem idealistiske paroler og værdikrigeren på den ene side og den resultatsøgende pragmatiker på den anden side, er et tilbagevendende tema. Og jo tættere man kommer magten, jo mere går det op for dig, at kunsten er at kombinere de to.

Allerede da jeg var en lille dreng og sad på bagsædet – uden sele – af min fars bil og diskuterede politik – kan jeg huske, at jeg spurgte min far: “Jamen far, hvorfor satser politikere ikke mere af sig selv – hvorfor skal det altid være med livrem og seler?” Det spørgsmål – sammen med det gode spejderslogan (som jeg husker det) “passer kortet ikke med terrænet, så følg terrænet” har det været min ledetråd i politik: at have fokus på målet, at gå all in, at turde satse, turde tabe og æde ydmygelsen, så længe jeg i det mindste gjorde forsøget på at skubbe til rammerne – ja måske endda flyttede rammerne.

READ ALSO  What China’s “Chips Endeavor” Can Teach Europe

For mit vedkommende er jeg stadig ikke i tvivl: det var rigtigt at gå i regering, at tage ansvar og indkassere gevinsten i form af resultater.

Indenrigspolitisk i form af – ja historisk store skattelettelser, nedskæringen af DR og mere plads til nye medier, registreringsafgifterne, der blev sat ned 3 gange, de frie skoler der blev løftet, ytringsfriheden, der blev udvidet, opgøret med folkeskolereformen, infrastrukturplanen, liberaliseringer, laveste arbejdsløshed, højeste beskæftigelse, mere frihed, mere vækst. ALDRIG har jeg personligt i 21 år i politik oplevet noget lignende end regeringsperioden 2016-19, og jeg tror det bliver svært at overgå.

Og det skyldes ikke mindst tiden i UM.

Kære alle – jeg har nydt samarbejdet med jer hver evigt eneste dag. Tillidsfuldt, åbent, kritisk sparring og den fantastiske danske tradition hvor god politik opstår i netop spændingsfeltet mellem åben folkelig debat, jeres dybe faglighed og den politiske vilje.I balancen mellem idealer og den nødvendige pragmatisme.

Vi har sammen løftet opgaven i en verden, der næppe nogensinde har været mere turbulent – fra Brexit til Trump, fra Mellemøsten til Ukraine, fra Kina, til Afrika til Arktis. Ja, bliv selv ved – alt er oppe at vende.

Viljen til at få Danmark bragt i spil i globaliseringen – og globaliseringens muligheder bragt i spil i Danmark har ikke manglet – hverken hos jer eller mig – og meget nåede vi i forsøget på at balancere en lidt mere resolut udenrigspolitik – med en klar bevidsthed om, at man ingen veje når, hvis man tror at man KUN skal være resolut: “Det brede midterspor” som vi taler meget om i udenrigspolitik har bestemt også sin berettigelse – endda meget, meget ofte for et lille land som Danmark.

READ ALSO  Study: German youth fear environmental destruction, more vocal

MEN vi gik også i spidsen – og kunne gøre det med held fordi vi aldrig glemte at behandle vores forbindelser og netværk med respekt: Tyrkiet, Rusland/ Ukraine, Iran, Israel og Item7, stop for salg af våben til Saudi Arabien, Anderkendelse af Guido som midlertidig præsident. Bliv selv ved.

Men også klar tale til vores amerikanske venner når det var på sin plads,
samtidig med at forbindelserne til Indien er blevet normaliseret, at fællesskabet i hele kongeriget er blev plejet, og vores bidrag til en grønnere klode gennem bl.a. handelspolitiken og nye alliancer i Europa med udsigt til Brexit blev opbygget.

Sammen har vi haft ja-hatten på til frihed, til frihandel og insisteret på, at muligheder godt kan gå hånd i hånd med at stå op imod dem, der har uret. At vi skal turde sige fra.

For et par uger siden forlod jeg dansk politik med stolthed over hvad der lykkedes på rekordtid for et lille parti – I dag forlader jeg dette fantastiske hus, men først og fremmest alle jer fantastiske kolleger – det håber jeg, at jeg må kalde jer – igen i stolthed over hvor meget vi nåede på 2,5 år.

Tak til alle jer der arbejder for Danmark ude i verden – tak til jer der arbejder her fra huset, tak til alle jeg har mødt og lært af, tak til et fantastisk ministersekretariat og tak til dig Keld, min tillidsfulde og tålmodige ministerchauffør, der har lagt øre til mange samtaler og meget musik.

Tak alle sammen – we did it our way. Og det var ikke så ringe en vej: Idealismen og pragmatisme blev heller ikke her hinandens modspillere- de løftede os alle. Og I lever i sandhed op til ordene: Working for Denmark! TAK og pas godt på hinanden!

READ ALSO  Københavns Politi har nedlagt nyt forbud mod, at vi og partileder Rasmus Paludan...





Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret