Via DR Penge

Danmarks største kreditgiver, Nykredit, har meget på spil i en igangværende sag om skatte- og momskriminalitet for 290 millioner kroner og hvidvask for 530 millioner kroner, som har fået tilnavnet ‘Operation Greed’.

Samtidig med at den hovedtiltalte i Greed-sagen, NA, i 2016 fik slettet gæld til Nykredit på 110 millioner kroner i Skifteretten, var han ifølge politiet i gang med et stort anlagt svindelnummer, der blandt andet sendte 261,7 millioner kroner gennem et vekselbureau, der havde konto hos Nykredit Bank.

Decideret flabet, lyder det fra hvidvaskekspert Jakob Dedenroth Bernhoft, der er direktør for revisorjura.dk:

– Det er jo meget, meget groft, og ingen kan være i tvivl om, at der er begået bedrageri her. På den ene side, så sidder han i en retssal og siger: ‘Jeg kan ikke betale min gæld,’ og samtidig er han i fuld gang med meget, meget grov kriminalitet, siger han.

NA nægter sig skyldig i alle forhold i sagen.

En kvart milliard kørte gennem Buens Exservice

Greed-sagen er en omfattende sag om skattesvindel for millioner.

Her er 17 personer tiltalt for at bygge en ‘fakturacentral,’ som har sendt tusindvis af falske fakturaer til hundredvis af mindre sjællandske selskaber, der har kunnet vaske skat og moms og sort arbejde ud af deres virksomheder.

Ifølge politiet beholdt det formodede svindelnetværk 20 procent i ‘gebyr’ for at hjælpe virksomhederne med at snyde i skat og moms.

Ved at køre de enorme beløb gennem en række vekselbureauer er pengene blevet vasket hvide og er i mange tilfælde trukket ud i kontanter og brugt på et liv i luksus, mener politiet.

READ ALSO  Reforming the EU fiscal framework: Now is the time

Ifølge politiet hjalp det københavnske vekselbureau Buens Exservice den formodede bagmand, NA, med at hvidvaske 261,7 millioner kroner fra januar 2016 til maj 2017 ved at sende pengene gennem en konto hos Nykredit og videre til blandt andet udlandet.

– Vi kender sagen og har fulgt den tæt gennem flere år. Vi er tilfredse med, at den nu er for retten, siger Jens Theil, der er chef for samfundsansvar i Nykredit.

Misbrugt dobbelt-op

Han påpeger, at Nykredit i den konkrete sag har fulgt hvidvaskloven, som forpligter Nykredit til at indberette mistanker om hvidvask til Statsadvokaten for Økonomisk Kriminalitet, Søik.

– Vi må på grund af lovgivningen desværre ikke oplyse, om det er os, der står bag de relevante indberetninger til myndighederne. Men jeg kan sige, at vi ser sagen som et godt eksempel på, at der er effektive systemer, der virker og fører til retsforfølgelse, siger Jens Theil.



Læs mere