Michael Baunsgaard Schreiber kommer fra en stilling som fagdirektør for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune. En stilling han har haft i omtrent 4½ år. Han har tidligere bl.a. været chef for Overborgmesterens Sekretariat i Københavns Kommune, chefanalytiker i fagforeningen Dansk Metal samt rådgiver og konsulent for Socialdemokratiets ledelse.

Justitsminister Nick Hækkerup udtaler:

”Michael har haft en karriere, der har givet ham en stor indsigt i mange forskellige dele af det danske samfund. Han kommer med stor faglig ballast og har en politisk forståelse som få. Derfor glæder jeg mig meget til samarbejdet med Michael i Justitsministeriet omkring den vigtige opgave at sikre danskernes tryghed.”

Michael Baunsgaard Schreiber er 43 år og uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet. Michael Baunsgaard Schreiber tiltræder stillingen som særlig rådgiver i Justitsministeriet snarest muligt.



Via Justitsministeriet

READ ALSO  WATCH heated anti-lockdown protests erupt across Italy as crowds clash with riot police & smash up storefronts