Politics

Julen handler om kærlighed og tid med dem, man holder af. Vi samles med vores næ…

By  | 

Julen handler om kærlighed og tid med dem, man holder af. Vi samles med vores nære. Flere rejser tværs over landet for at bruge juletiden sammen. Her, dagen før dagen, vil jeg gerne bruge kalenderlågen på alle dem, der ikke har mulighed for at fejre julen sammen med familie og venner.

I år er det første gang siden 2009, at antallet af hjemløse ikke er steget. Det er godt. Men der er stadig for mange, hvor gaden er endestationen. Og her i julen kan oplevelsen af ensomhed føles ekstra stærk.

Det er min oplevelse, at mange danskere står i kø for at give en hjælpende hånd i julen til ensomme og hjemløse. Både frivillige og ansatte. Det er beundringsværdigt. Tak til alle jer.

Et samfund skal måles på, hvordan vi behandler dem, der har det dårligst. På den målestok skal vi fortsætte med at gøre det bedre. Det er jeg overbevist om, at vi kan.

Vi har brugt det sidste halve år på at styrke det, der gør Danmark stærkt. Vores fælles velfærd. Hvor vi tager hånd om hinanden. Særligt dem, der har det hårdest. Men vi er ikke i mål endnu. Kampen fortsætter i det nye år.

Glædelig 23. december og lillejuleaften til jer alle❤️




Mette Frederiksen via Facebook

Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret

READ ALSO  Kære alle, I morgen er vores forslag om forbud mod ansigtsgenkendelsesteknologi...