Via DR Penge

Der var ikke tale om hacking, da den it-kyndige Esben Warming Pedersen i 2017 meldte et sikkerhedshul i den digitale pladsanvisning til Frederiksberg Kommune.

– Det har ikke været hacking. Det har politiet og anklagemyndigheden nu slået fast, siger han.

It-virksomheden KMD, der sælger og driver systemet Digital Pladsanvisning i over 80 kommuner, valgte at anmelde Esben Warming Pedersen for at have hacket systemet.