Numbers & Statistics

Industri & bygge og anlæg sikrer fremgang i salget

By  | 

Via Danmarks Statistik

Firmaernes salg ekskl. energi

Sæsonkorrigeret

355,2 mia. kr.

Januar 2020

+5,8 %

December 2019 – januar 2020

Firmaernes køb og salg januar 2020

Firmaernes samlede salg ekskl. energi steg med 5,8 pct. fra december til januar. Samlet over de seneste tre måneder var der en stigning på 0,9. Det indenlandske salg ekskl. energi steg 5,1 pct. fra december til januar. Brancherne industrien samt bygge og anlæg er i fokus i denne offentliggørelse, da de bidrager med en stor andel af den samlede stigning i salget.

Firmaernes salg i løbende priser, sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/fiks11.

Industrien kommer stærkt tilbage efter stille december

Branchegruppen industrien steg 9,6 pct. fra december til januar. Specielt underbranchen fremstilling af motorer, vindmøller og pumper viste fremgang. Fremgang i salget af den type af varer genfindes også i Udenrigshandlen med varer, se Nyt fra Danmarks Statistik 2020:92. En anden branchegruppe, der også havde stor fremgang, var bygge og anlæg. Her steg salget 6,7 pct. fra december til januar. Også i branchegruppen landbrug, skovbrug og fiskeri ses en stor fremgang på 38,5 pct. Man skal dog her være opmærksom på, at en stor del af denne branches tal er estimerede. 

Branchegrupperne for advokatvirksomhed samt revision i fremgang

De ikke-sæsonkorrigerede tal viser en fremgang på 8,3 pct., når januar 2019 sammenlignes med januar 2020. En af de brancher, der nød fremgang, var branchegruppen rådgivning mv. Denne branche har underbrancherne som fx advokatvirksomhed samt revision og bogføring. Disse brancher havde en stor stigning, når januar 2019 sammenlignes januar 2020 – se www.statistikbanken.dk/fiks33.  

Revisioner og særlige forhold

Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv. revideres løbende som følge af ændrede momsangivelser fra virksomhederne. Det sæsonkorrigerede salg for december 2019 er revideret fra 331,7 mia. kr. (se den seneste opgørelse i Nyt fra Danmarks Statistik 2020:51) til 335,7 mia. kr. Det er en nedjustering på 4,0 mia. kr.



Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret

READ ALSO  COVID-19: Nu kan ramte rejsearrangører få hjælp