Via CEPOS

Analysen viser indkomstudviklingen fra 2007-2017, og er udarbejdet på Danmarks Statistiks personregistre. Resultatet er, at alle indkomstgrupper har oplevet en indkomstfremgang fra 2007-2017, hvis man fraregner studerende. En analyse fra Danmarks Statistik pegede ellers for nyligt på, at den gruppe med de laveste indkomster (10 pct. laveste) havde oplevet et fald i indkomsten siden 2007. Ser man bort fra de studerende, er der tværtimod tale om en stigning i indkomsten på 4 pct. for denne gruppe. Opdeler man yderligere i dansk oprindelse og indvandrere/efterkommere, har indkomstfremgangen for personer med dansk oprindelse været lige så høj i bunden af indkomstfordelingen som i midten af indkomstfordelingen.

”Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund 10 pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste 10 år (fra 2007-2017). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper har haft en indkomstfremgang. CEPOS har på Danmarks Statistiks personregistre beregnet indkomstudviklingen (de reale disponible indkomster) siden 2007. Her finder vi overordnet set tilsvarende resultater som Danmarks Statistik. Bl.a. oplevede den nederste decilgrænse (bund 10 pct.) en nedgang i den reale disponible indkomst på 2 pct. fra 2007 til 2017. Der er imidlertid kommet 124.000 flere SU-modtagere fra 2007-2017. Det er unge mennesker, som senere i livet typisk kan se frem til høje indkomster. Ser man bort fra studerende (som man gør i opgørelser af relativ fattigdom), har der været positiv indkomstfremgang for ALLE indkomstlag (grå søjler) – størst fremgang i toppen, men fremgang for alle. Grænsen for at tilhøre de laveste indkomster (1. decil) ændres fra en nedgang på 2 pct. til en fremgang på 4 pct., når man tager studerende ud,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

READ ALSO  Can the Lloyds share price return to 50p?

”Ser man på befolkningen (uden de studerende) og opdeler i hhv. personer med dansk oprindelse samt indvandrere og efterkommere, nuanceres billedet af den svage indkomstfremgang i bunden af indkomstfordelingen yderligere: For personer med dansk oprindelse har der været en pæn real indkomstfremgang; faktisk har indkomstfremgangen for 1. decilgrænse været lige så høj som for personer i midten af indkomstfordelingen (4.-6. decilgrænse). For indvandrere og efterkommere har der derimod været en indkomstnedgang for både 1. og 2. decilgrænse. Blandt årsagerne til dette kan være indførelsen af integrationsydelsen samt den store flygtningetilstrømning fra Syrien til sidst i perioden,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.