Via Politiet

I slutningen af 2018 stjal de to mænd smykker, elektronik og andre værdigenstande for mange tusinde kroner fra et hjem i Randers NV.

 

Derudover fik mændene også fat i en nøgle til beboernes bil, som de kørte væk i. I bilen er der installeret et oliefyr, som kan styres med mobiltelefonen. Via den ordning lykkedes det senere politiet at spore bilen, der stod forladt på en p-plads i Vivild på Djursland. 

Spor i bilen fik Østjyllands Politi til at rette søgelyset mod den 29-årige mand. Mistanken blev bekræftet nogle dage senere, da Nordjyllands Politi fik en anmeldelse om et indbrud i Aalestrup, hvor der var blevet stjålet en riffel. Riflen forsøgte den 29-årige og hans 30-årige bekendte efterfølgende at sælge. Det fik politiet nys om, og de to mænd blev i begyndelsen af januar begge anholdt. 

 

Svindlede på DBA

DNA-spor koblede desuden den 29-årige mand til et indbrud begået i oktober i en privat villa i Randers og et indbrud på Auning Bibliotek i december. Den 30-årige ven viste sig også at have andre ting på samvittigheden.  Blandt andet flere tilfælde af bedrageri, hvor han havde sat ting til salg på Den Blå Avis, som han modtog penge for uden at levere de lovede varer. Alle forhold som mændene blev dømt for sammen med indbruddet i Nordjylland. 

Derudover blev begge dømt for besiddelse af skydevåben på et offentligt sted under særligt skærpende omstændigheder og en lang række færdselsforseelser. 

Den 30-årige fik en dom på fire års fængsel, mens den 29-årige blev idømt tre et halvt års fængsel. En dom, som anklagemyndigheden var godt tilfreds med. 

READ ALSO  With end of crisis programs, Fed faces tricky post-pandemic transition

”De to mænd blev samlet dømt for over 100 forhold, de har stjålet værdier for rigtig mange penge fra sagesløse borgere og kørt rundt med et farligt våben. På den baggrund er jeg tilfreds med, at retten idømte begge en længere fængselsstraf, ” siger senioranklager Jakob Beyer. 

Den 30-årige mand ankede på stedet, mens den 29-årige mand udbad sig betænkningstid i forhold til at anke. 

 

Pressekontakt

Senioranklager Jakob Beyer, tlf. 5124 3641