Politik

I Politiken i dag er der poesi-duel mellem Ida Auken og Morten Messerschmidt. D…

By  | 

Radikale Venstre via Facebook

I Politiken i dag er der poesi-duel mellem Ida Auken og Morten Messerschmidt.
De har begge sat dansk politik på vers – herunder kan du læse Ida Aukens bidrag 😉

Melodi: Den blå anemone

Hvad var det dog der skete?
en junidag fik folket nok
så stod de der og svedte:
et DF helt i chok.
Hvad gennembrød den sorte mur
af håndtrykstvang og svinekur?
En RV-hær og sosser,
de slemme klimatosser,
som gjorde Pia sur.

På Lolland vi dem hented’
men også Fyn drak tosse-vand,
og vi stod klar og vented,
hver stemme kom i land.
De savned jo det danske vejr,
lidt sommerregn og våde tæer.
De danske mænd og koner
blev klima-amazoner,
I ser dem aldrig mer’.

Nu står de her og tramper
en tosse-flok med klimakrav
gi’r sikkert Pia kramper,
av, av, av, av, av, av.
For elbil, møller, vind og sol
kan redde klodens nordre pol.
En tulliard til klima,
det synes vi er prima,
før vejret går Ga-jol.

Hvad var det dog der skete,
da håbet vandt en junidag,
jeg tror måske jeg ve’ det:
vi genvandt land og flag.
Ja, rødt og hvidt er mer’ end pynt,
et hjertes farve er så skønt,
og hvid er sneens stilhed.
Med kamp og med lidt mildhed
blir håbet lysegrønt.

For denne fine farve
er klimatossers hjerteblod
vi tænker børn skal arve
en verden, som er god.
Før monsterregn og tørke slår
en høst ihjel til næste år,
så lad os det forandre,
og sammen med de andre,
vi altid stærker’ står.

LÆS/ READ  Se En ægte Radikal tatovering




Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret