Numbers & Statistics

I disse kommuner sætter flest sælgere prisen ned

By  | 


Er du på jagt efter en god rabat på dit kommende huskøb, så har du de bedste chancer på boligmarkedet i Faaborg-Midtfyn kommune.

Her er prisen på knap halvdelen af samtlige 247 udbudte villaer og rækkehuse nemlig blevet sat ned. Dermed topper Faaborg-Midtfyn listen over kommuner, hvor andelen af udbudte huse med nedslag er størst. Det viser en opgørelse fra Boligsiden.

Den fynske kommune er skarpt efterfulgt af Tårnby, Randers og Hvidovre, hvor prisen i alle tre kommuner er sat ned på over 43 procent af samtlige udbudte huse.

”Det er interessant at se, at flere københavnske omegnskommuner ligger i toppen af listen. Det kan både være et udtryk for, at efterspørgslen ikke helt kan følge med prisstigningerne, men det handler nok også om, at sælgerne omkring København er mindre tålmodige end i andre dele af landet,” siger Birgit Daetz, boligøkonom og kommunikationsdirektør ved Boligsiden.

At sælgerne omkring København er mindre tålmodige end i andre dele af landet, bekræftes af en undersøgelse foretaget af Boligsiden i marts. Den viste, at 60 procent af alle prisjusteringer på huse i Region Hovedstaden sker i løbet af de første tre måneder af udbudsperioden.

For resten af landet er det kun omkring en tredjedel af nedsættelserne, der sker i de første tre måneder.

”Folk i og omkring København er vant til, at der er stor efterspørgsel på boliger, og derfor er de mere tilbøjelige til at sætte prisen højt. Men folk er nu begyndt at flytte længere væk, fordi priserne er for høje tæt på København, og derfor har mange måttet sande, at de bliver nødt til at sætte prisen ned i kommuner som Hvidovre og Tårnby,” siger Birgit Daetz.

READ ALSO  SIRI informerer om svar på spørgsmål 21 i Indfødsretsprøven

Længere liggetider i provinsen

Mens der både er jyske, fynske og københavnske omegnskommuner i toppen af listen over kommuner med største andel af prisnedsættelser på udbudte huse, er der stor forskel på den gennemsnitlige liggetid for de huse, der har fået skåret toppen af prisen.

Eksempelvis er liggetiden i gennemsnit 528 dage for samtlige huse, der er sat ned i pris i Faaborg-Midtfyn. I Tårnby på Amager er liggetiden blot 143 dage for de 69 udbudte villaer og rækkehuse, der er blevet sat ned i pris.

Også Herlev, Hvidovre, Vallensbæk og København har en stor andel af huse med prisnedsættelser. I de fire kommuner er den gennemsnitlige liggetid ligeledes væsentligt kortere end i Sønderborg, Tønder og Norddjurs, hvor over 40 procent af de udbudte huse er sat ned i pris.

”Det er trods alt en markant større køberskare til boliger i og omkring København end i resten af landet, og derfor ser vi heller ikke ret tit, at udbudte boliger sylter på markedet i flere år, som vi ser nogle steder i provinsen,” siger Birgit Daetz.

Mens det er sælgerne i Faaborg-Midtfyn, der er mest tilbøjelige til at sætte prisen ned på deres hus, så er det bornholmerne, der stædigst står fast.

Her er blot 19,1 procent af de godt 300 huse, der i øjeblikket er til salg, blevet justeret i pris.

I disse kommuner er flest huse sat ned i pris

Kommune Antal i udbud Andel med prisnedsætteles i pct. Liggetid for huse nedsat i pris
Faaborg-Midtfyn 527 46,9 528
Tårnby 154 44,8 143
Randers 793 43,9 341
Hvidovre 131 43,5 144
Herlev 75 42,7 174
Sønderborg 550 42,5 740
Vallensbæk 55 41,8 143
København 409 41,1 178
Ishøj 56 40,8 216
Tønder 373 40,0 892
READ ALSO  Stigende salgspriser præger hele boligmarkedet tæt på årets afslutning

Kilde: Boligsiden





Via boligsiden.dk

Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret