Via Danmarks Statistik

Studerende ved lange videregående uddannelser 1975-2019

Gennem de seneste 45 år havde langt de fleste studerende på lange videregående uddannelser en gymnasial uddannelse som højest fuldførte niveau ved studiestart, mens ca. hver femte havde en anden uddannelse. Andelene, som startede deres lange videregående uddannelse med enten en gymnasial eller en anden uddannelse som højest fuldførte, har i hele perioden 1975-2019 været stabil, hvor mellem 17 pct. og 21 pct. havde anden uddannelse end gymnasiet ved studiestart. Dog havde 51 pct. af studerende med erhvervsuddannelse, kort videregående uddannelse eller mellemlang videregående uddannelse allerede en gymnasial uddannelse. Udover gymnasial uddannelse har der gennemsnitligt været 4 pct. med en erhvervsuddannelse, 2. pct. med en kort videregående uddannelse og 10 pct. med en mellemlang videregående uddannelse ved studiestart i alle femårsperioderne mellem 1975-2019.

Højest fuldførte uddannelsesniveau for studerende med anden uddannelse end gymnasie. 1975-2019Kilde: Specialkørsel på baggrund af Danmarks Statistiks elevregister og register over højest fuldførte uddannelse.

Få studerende har uddannelse på grundskoleniveau ved studiestart

En mindre andel på gennemsnitligt 3 pct. i alle femårsperioderne havde en uddannelse på grundskoleniveau som højest fuldførte ved studiestart. 57 pct. af disse studerende havde forud for studiestart været i gang med en gymnasial uddannelse uden at gennemføre hele uddannelsen og kan herigennem have kvalificeret sig til at påbegynde en lang videregående uddannelse. Derudover kan de have gennemført en adgangsgivende uddannelse i udlandet, som ikke er registreret i Danmarks Statistiks register over højest fuldførte uddannelse. Gennemsnitsalderen ved studiestart for disse elever var 25 år, mens den var 21 år for elever med en gymnasial uddannelse og 29 år for elever med anden uddannelse.

READ ALSO  Transcript of October 2020 Middle East and Central Asia Department Press Briefing

Studerende med anden uddannelse end gymnasie starter ofte på kandidaten

Der var betydelig forskel i studievalg mellem studerende med gymnasial og anden uddannelse ved studiestart. I begge grupper var erhvervsøkonomi den mest populære uddannelse i 2019, idet 8,5 pct. med gymnasial og 4,8 pct. med anden uddannelse påbegyndte denne som deres første lange videregående uddannelse. Derudover var der forskel i uddannelsesvalg, og kun jura var at finde i begge gruppers top-10 ud over erhvervsøkonomi. Også iht. uddannelsens niveau var der forskel, idet top-10 for studerende med en gymnasial uddannelse udelukkende bestod af bacheloruddannelser, mens otte ud af ti var kandidatuddannelser for studerende med anden uddannelse end gymnasie.

Top-10 mest populære uddannelser for studerende med gymnasial eller anden uddannelse i 2019













Gymnasial uddannelse

 

 

Anden uddannelse

 

 

pct.

 

 

pct.

Erhvervsøkonomi, bachelor

8,5

 

Erhvervsøkonomi, bachelor

4,8

Medicin, bachelor

6,2

 

Revisor, kandidat

4,4

Jura, bachelor

5,5

 

Pædagogisk psykologi, kandidat

2,9

Psykologi, bachelor

2,7

 

Economics and Business Administration, kandidat

2,7

Økonomi, bachelor

2,6

 

Sundhedsfaglig kandidat

2,1

Statskundskab, bachelor

2,6

 

Pædagogisk sociologi, kandidat

2,1

Erhvervsøkonomi-jura, bachelor

2,0

 

Sygepleje, kandidat

2,1

Humanistisk bachelor (RUC)

1,9

 

Socialt arbejde, kandidat

1,9

Datalogi, bachelor

1,8

 

Jura, bachelor

1,6

Samfundsvidenskabelig bachelor (RUC)

1,8

 

Pædagogisk antropologi, kandidat

1,4

Anm.: Procenterne i tabellen angiver andelen af elever, som startede på de respektive uddannelser med hhv. gymnasial eller anden uddannelse som højest fuldførte uddannelsesniveau.
Kilde: Specialkørsel på baggrund af Danmarks Statistiks elevregister og register over højest fuldførte uddannelse.

Studerende fra gymnasiet scorer højere i specialet

Ved afslutningen af kandidatuddannelsen scorede studerende med en gymnasial uddannelse i gennemsnit højere end de øvrige studerende, idet gennemsnitskarakteren for specialet her var på 9,6 for dimittender i perioden 2014-2019. Dernæst fulgte studerende med grundskole, mellemlang uddannelse og erhvervsuddannelse med karaktergennemsnit på hhv. 9,1, 9,0 og 8,9. Den laveste gennemsnitskarakter var i perioden for studerende med en kort videregående uddannelse på 8,4.

Gennemsnitlig specialekarakter efter uddannelsesniveau. 2014-2019Kilde: Specialkørsel på baggrund af ikke tilgængelige tal i Statistikbanken.