Politi og Anklage

Hvem ejer denne værdifulde designerstol?

By  | 

Via Politiet

Påfuglestolen af Hans J. Wegner

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser den retmæssige ejer af et designermøbel, Påfuglestolen af Hans J. Wegner.

Stolen er udformet i træ og er sortpolstret (se foto). En original stol af denne type har en værdi på ca. 50.000 kr.

Stolen blev beslaglagt den 10. juni i forbindelse med en politiforretning, hvor en patrulje stoppede en personbil i Rødekro med en kendt indbrudstyv bag rattet.

Her stod det klart, at manden kørte rundt med designerstolen, som han umiddelbart havde svært ved  at forklare, hvor stammede fra.

 

Stjålet i maj

Syd- og Sønderjyllands Politi vurderer, at designermøblet kan være stjålet i Syddanmark eller på Fyn i perioden omkring maj måned.

Politiet er overbevist om, at der er en familie derude, der mangler deres stol, og den vil vi selvfølgelig gerne kunne genudlevere hurtigst muligt. Borgere, der kan genkende stolen, kan kontakte politiets servicecenter på telefon 1-1-4.

Politiets kontaktperson i sagen er: Politikommissær Thomas Berg, Syd- og Sønderjyllands Politi, telefon 51 51 05 97.

 


Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret

Please Donate To Bitcoin Address: [[address]]

Donation of [[value]] BTC Received. Thank You.
[[error]]