Via Boligsiden.dk

Prisen på et hus i Danmark fortsætter med at stige. På trods af måneder med minimale eller ingen prisstigninger henover efteråret, viser tal for det seneste års udvikling, at der siden januar 2017 er sket en stigning på 4,6 procent på landsplan. Og alene henover den seneste måned har priserne i flere regioner været på opadgående kurs.

Størst er stigningen i Region Sjælland, hvor der er tale om en årlig stigning på 7,6 procent, men også Region Nordjylland følger godt med. Her er huspriserne steget 7,1 procent.

”Der har i løbet af 2017 været tale om stagnerende huspriser og et marked, der har fundet sit leje, men betragter vi udviklingen henover et år, er der alligevel tale om betragtelige stigninger. Og det på trods af, at vi nu har oplevet flere år i træk, hvor markedet er fortsat med at overgå sig selv,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk, og fortsætter:

”Priserne vil muligvis ikke stige i samme hast som tidligere, men en stigning på 7,6 procent, som vi ser i Region Sjælland, er alligevel mærkbar. Hvis du eksempelvis ejer et hus til to millioner kroner, svarer det til en gevinst på omkring 150.000 kroner. Det er mange penge for de fleste mennesker.”

Stærk tendens på Sjælland

Region Sjælland er særligt interessant af flere årsager. Dels er prisstigningerne jævnt fordelt på området. I hele 14 ud af 17 kommuner er kvadratmeterprisen på solgte villaer og rækkehuse steget henover det seneste år. Og dels er der tale om et marked, der var særligt hårdt ramt under finanskrisen, hvor der blev lidt store tab. Udgangspunktet gør derfor udviklingen ekstraordinært stærk.

READ ALSO  AstraZeneca says its Oxford vaccine deal allows it to add up to 20% of manufacturing costs

”Vi har gennem de seneste år set en øget interesse for huskøb i de sjællandske kommuner. Interessen er uden tvivl betinget af stigende priser i hovedstadsområdet, men der er ikke tale om et flygtigt opsving, nærmere en stærk tendens. Priserne har været støt stigende i kommuner som Slagelse, Ringsted og Næstved, der har fordelagtige geografiske placeringer i forhold til tognettet, og nu ser vi, at også øvrige omkringliggende kommuner følger med,” siger Birgit Daetz.

Også på markedet for ejerlejligheder og fritidshuse er der tale om store stigninger siden januar 2017. Ved ejerlejligheder, der domineres af salget i København og Aarhus, lyder stigningen henover det seneste år på 8,8 procent.

For fritidshuse er kvadratmeterprisen nu 7,7 procent højere end for et år siden, og særligt i Region Hovedstaden er priserne skudt i vejret. Her gælder en prisstigning på 17,1 procent.

Boligpriser – januar 2018

Villaer/rækkehuse

Region Gn.snitspris pr. kvm Ændring pr. måned Ændring pr. år
Hele landet 13.434 kr. 0,3 % 4,6 %
Hovedstaden 24.248 kr. 0,5 % 4,8 %
Midtjylland 11.744 kr. -0,1 % 1,9 %
Nordjylland 9.676 kr. -1,6 % 7,1 %
Sjælland 11.756 kr. 1,1 % 7,6 %
Syddanmark 9.734 kr. 0,5 % 3,5 %


Ejerlejligheder

Region Gn.snitspris pr. kvm Ændring pr. måned Ændring pr. år
Hele landet 26.328 kr. 0,2 % 8,8 %
Hovedstaden 35.727 kr. 0,3 % 10,5 %
Midtjylland 21.875 kr. 0,1 % 5,5 %
Nordjylland 17.247 kr. -0,6 % 2,6 %
Sjælland 14.450 kr. -0,1 % 7,3 %
Syddanmark 14.876 kr. 0,2 % 8,2 %


Fritidshuse

Region Gn.snitspris pr. kvm Ændring pr. måned Ændring pr. år
Hele landet 15.127 kr. -0,1 % 7,7 %
Hovedstaden 19.945 kr. 3,8 % 17,1 %
Midtjylland 14.549 kr. 1,8 % 6,5 %
Nordjylland 13.232 kr. -3,6 % 3,9 %
Sjælland 13.236 kr. -3,3 % 7,4 %
Syddanmark 16.142 kr. 0,9 % 1,3 %
READ ALSO  Samsung Electronics chairman Lee Kun-hee dies at 78