Via Danmarks Statistik

Ind- og udvandringer (år) 2019

I 2019 blev der registreret 75.000 udvandringer, hvilket er det højeste antal nogensinde. Det er udelukkende blandt udenlandske statsborgere, der ses en stigning. Udvandringstallet er imidlertid stærkt påvirket af, at kommunerne i forsommeren 2019 blev bedt om af daværende økonomi- og indenrigsminister at kontrollere bopælsregistreringerne i CPR, med et særligt fokus på udenlandske studerende og arbejdstagere.

Ind- og udvandringerKilde: www.statistikbanken.dk/indvan og www.statistikbanken.dk/udvan.

Tal ligger til grund for den kommunale udligning

Det er vigtigt, at kommunernes folketal afspejler det faktiske antal personer, der er bosiddende i kommunen, da dette tal – blandt mange andre – ligger til grund for den kommunale udligning. Hvis udvandrede personer ikke bliver registreret som udvandrede, men bliver ved med at indgå i kommunens folketal, kan kommunen få en økonomisk fordel af dette. Dette kan ofte forekomme, fordi studerende og arbejdstagere fra udlandet ikke husker at meddele fraflytning til kommunen.

Mange udvandringer til uoplyst land

Antallet af udvandringer til uoplyst land er i tredje og fjerde kvartal 2019 steget kraftigt. Normalt ligger andelen af udvandringer til uoplyst land under 20 pct. I tredje og fjerde kvartal 2019 var andelen hhv. 24 og 35 pct. At udvandringslandet er uoplyst, kan give et pejlemærke om, at kommunerne har været deres folkeregister igennem for at finde personer, der skulle have været registreret som udvandrede.

Udvandringer af udenlandske statsborgereKilde: www.statistikbanken.dk/van2kvt.

Hver fjerde udvandring i 2019 var mere end ét år for sent registreret

En anden indikator på, at kommunerne har været deres folkeregister igennem for at finde personer, der skulle have været registreret som udvandrede, er, at andelen af udvandringer, der er registreret i kommunernes folkeregistre mere end ét år senere end den rent faktisk er sket, er steget. I perioden 2009-2018 lå andelen af for sent indberettede udvandringer i gennemsnit på 10 pct. I tredje og fjerde kvartal 2019 var andelen hhv. på 17 og 23 pct.

READ ALSO  IMF Executive Board Completes the Second Review Under the Policy Coordination Instrument for Cabo Verde

Udvandringer af udenlandske statsborgereKilde: Grunddata i Danmarks Statistik.