Financial news

Historisk armlægning præger SAS-konflikt | Penge

By  | 

Via DR Penge

Det er mildest talt to forskellige versioner af konflikten, man kan høre fra de strejkende SAS-piloter på den ene side og fra SAS-ledelsen på den anden side.

Arbejdsvilkårene er urimelige med blandt andet for mange arbejdsweekender i træk, og lønnen følger heller ikke med udviklingen, lyder det fra piloterne.

Piloternes krav er direkte uansvarlige og kan kaste SAS ud i en ny økonomisk krise, hvis der gives efter, lyder det fra SAS.

Og et kig på SAS’ turbulente historie forklarer, hvorfor parterne står så stejlt over for hinanden.

Højt at flyve

Der er ingen tvivl om, at det historisk set har været et lukrativt job at være pilot for SAS.

Tilbage i 1980’erne, før der kom fri konkurrence på flyvninger til og fra Skandinavien, var piloterne i SAS både særdeles velbetalte, havde rigtig gode pensionsordninger og arbejdstiden var overkommelig.

Men monopolet betød, at det alligevel gik for SAS rent økonomisk, hvis piloterne ellers fløj, og den position brugte piloterne til at sikre sig stor magt over, hvordan selskabet blev drevet.

Med åbningen for den frie konkurrence i det europæiske luftrum i 1990’erne blev markedet forvandlet i takt med, at flere og flere lavprisselskaber over årene så dagens lys og pressede de store, gamle selskaber med billigere billetter. Det kunne i høj grad lade sig gøre, fordi lavprisselskaberne kunne ansætte piloter – og kabinepersonale – på helt andre vilkår end selskaber som SAS.

Det blev startskuddet til flere årtier med spareplaner og fyringsrunder, der også involverede store slagsmål mellem piloterne og SAS-ledelsen. Det kulminerede, da SAS på afgrundens rand i 2012 fik overbevist piloterne og kabinepersonalet om at acceptere markant ringere arbejdsforhold med lønnedgang, længere og mere fleksible arbejdstider samt dårligere pensionsaftaler for at forhindre selskabets konkurs.

READ ALSO  Wall Street Week Ahead: Tariff deadline keeps focus on trade as 2019 draws to close

Noget for noget

Hestekuren i 2012 har virket, for de seneste år har SAS fløjet med overskud, selv om flere konkurrenter slås med underskud, og konkurser ses med jævne mellemrum i luftfarten.

Det betyder ikke, at SAS-piloterne er dårligt lønnet i dag. Gennemsnitslønnen for de danske piloter ligger i niveauet en million kroner om året. Men der er store forskelle, alt efter hvor længe man har fløjet for SAS. Og en væsentlig forklaring på den høje gennemsnitsløn er, at SAS har mange piloter med mange års ansættelse, som nu er på de højeste løntrin.

Til gengæld for den høje løn kræver SAS stor fleksibilitet af piloterne, der var en af de vigtigste ting, som piloterne gik med til i 2012. Det er et af stridens centrale punkter i dag.

Ifølge piloterne er de kun sikre på én friweekend om måneden, og hvis vagtplanlægningen falder uheldigt, kan man risikere at skulle arbejde syv weekender i træk. Det er urimeligt og uforeneligt med et normalt familieliv, lyder det fra piloterne.

Fra SAS lyder argumentet, at lønnen og fleksibiliteten hænger sammen. SAS har brug for fleksibiliteten for at kunne bruge sine fly optimalt i weekenderne, og til gengæld betales der så en god løn. Der er ikke både plads til lønstigninger og mindre fleksibilitet, for så hænger det ikke sammen økonomisk for SAS længere.

Officielt siger piloterne, at lønnen ikke er den største knast, men at der er behov for mere i løn, fordi lønnen for SAS-piloterne ikke har udviklet på niveau med det, som piloterne kalder ”andre seriøse flyselskaber” – en henvisning til de gamle, europæiske flyselskaber som for eksempel Lufthansa.

READ ALSO  Cloud Covered: What was new in November on Google Cloud

Hvem skal bestemme i SAS?

Til gengæld gør piloterne meget ud af, at SAS har opsagt en række gamle aftaler – i kølvandet på at piloterne sidste år opsagde den overenskomst, der ellers ville løbe til 2020. Især den aftale, som giver piloterne stor medindflydelse på, hvilke piloter der flyver på hvilke ruter – og vel at mærke også sikrer, at det er piloterne fra de store pilotforeninger, der flyver de ruter, der giver overskud og derfor ikke bliver ændret på.

Konflikten handler således også om indflydelse på selskabets drift. Og det er langt fra første gang i SAS’ historie.

SAS-piloterne strejkede tilbage midt i 2000’erne, fordi de frygtede forringede arbejdsvilkår, når hovedselskabet SAS Skandinavien blev splittet op i nationale selskaber i Danmark, Norge og Sverige.

Den daværende topchef, danske Jørgen Lindegaard, kaldte dengang piloterne for ”ude af kontrol”, fordi de blandede sig i et sådan ledelsesspørgsmål.

– Det er fuldstændig absurd. Ingen ledelse vil nogen sinde opgive sin ret til at lede firmaet. Det er fuldstændig umuligt for mig at forstå, sagde Jørgen Lindegaard ifølge nyhedsbureauet Bloomberg News.

Og positionerne i dag har visse fællestræk. For SAS-toppen handler det om ledelsesretten. For piloterne om medindflydelse og samarbejdsvilje hos ledelsen.

Det er også en af forklaringerne på, hvorfor parterne står så stejlt over for hinanden, og piloterne siger, at det kan blive en langvarig strejke.

Strejken gør ondt på alle parter

På den anden side taler det dog imod en langvarig strejke, at strejken gør ondt på alle parter – kunderne, selskabet og piloterne.

Ifølge aktieanalytiker i Sydbank, Jacob Pedersen, kan strejken koste SAS i omegnen af 50 millioner kroner om dagen, og dermed kan hele det forventede overskud i SAS i år være forduftet, hvis strejken varer i to uger.

READ ALSO  "See You After Jail Guys": Art World Stunned After Man Eats $120,000 Banana Duct Taped To Wall

Strejken gør dermed meget ondt på SAS, men også på piloterne, fordi SAS’ økonomiske muligheder for at imødekomme piloterne svinder ind for hver dag, som strejken varer.

Foreløbigt er det dog stadig uvist, hvornår parterne sætter sig om forhandlingsbordet igen.



Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret