Tal og statistik

Her får du mest og mindst hus for dine penge

By  | 


I juli 2014 viste tal fra Boligsidens Markedsindeks, at du kunne få et hus på 87 kvadratmeter, hvis du havde en million kroner at købe for. Her fem år senere viser markedsindekset, at du kan få 70 kvadratmeter for de samme penge. Det er halvdelen af de 140 kvadratmeter, som et standardhus beregnes til at være.

Dykker vi yderligere ned i tallene, viser de, at du med et budget på en million kroner kan få et hus i standardstørrelse i 12 af landets 98 kommuner.

”Har du et stramt budget, bliver du nødt til enten at gå på kompromis med kravet til husets størrelse eller beliggenhed, for betingelserne på markedet er ikke til, at du kan få begge dele. Når det er sagt, skal der ikke nødvendigvis så meget til. Kan du nøjes med et hus på 100 kvadratmeter, har du 41 kommuner at vælge imellem, og slækker du på kravet til beliggenhed, kan du nogle steder få huse, der er langt større end 140 kvadratmeter,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Udvid din søgning

Listen herunder viser ikke overraskende, at det er i yderområderne, du får mest for dine penge. Allermest får du i Lolland Kommune, hvor du kan få 260 kvadratmeter for en million kroner, mens beregninger viser, at du i Gentofte nord for København blot kan få 22 kvadratmeter for dine penge – hvis altså sådan et hus eksisterede.

”Der er enorm stor forskel på, hvad du kan få for dine penge på boligmarkedet. Forskellen mellem Lolland og Gentofte er den største, og det er selvfølgelig de færreste, der står med valget mellem at slå sig ned i landets dyreste eller billigste kommune, men forskellen kan illustrere, hvor meget du kan flytte ved at være åben og udvide din boligjagt til et større område,” siger Birgit Daetz og giver et konkret eksempel:

”Leder du efter hus i Aalborg Kommune, får du i gennemsnit et hus på 67 kvadratmeter for din ene million kroner. Hvis du vælger også at kigge mod Mariagerfjord i syd eller Brønderslev i nord, kan du få henholdsvis 117 og 137 kvadratmeter. Måske er det der, du finder det helt rigtige kompromis?”

Her får du mest og mindst for en million kroner:

Kommune Pris per kvm. (i kr.) Så mange kvadratmeter får du for en million kroner
Gentofte 45.906 22
København 37.917 26
Lyngby-Taarbæk 35.565 28
Rudersdal 33.063 30
Gladsaxe 31.576 32
Dragør 30.404 33
Hørsholm 29.890 33
Rødovre 29.154 34
Furesø 28.502 35
Hvidovre 28.481 35
Tårnby 28.148 36
Herlev 26.908 37
Glostrup 24.857 40
Vallensbæk 24.711 40
Ballerup 24.630 41
Fredensborg 24.283 41
Solrød 24.074 42
Brøndby 23.899 42
Allerød 23.423 43
Helsingør 23.262 43
Roskilde 23.221 43
Aarhus 22.920 44
Greve 22.862 44
Hillerød 22.170 45
Egedal 21.319 47
Albertslund 20.558 49
Ishøj 20.436 49
Høje-Taastrup 20.185 50
Køge 19.072 52
Skanderborg 17.152 58
Frederikssund 17.077 59
Odense 16.233 62
Lejre 15.895 63
Gribskov 15.831 63
Aalborg 14.952 67
Hele landet 14.319 70
Silkeborg 13.931 72
Odder 13.658 73
Ringsted 13.622 73
Halsnæs 13.432 74
Stevns 13.061 77
Esbjerg 12.505 80
Holbæk 12.493 80
Fredericia 12.478 80
Svendborg 12.441 80
Favrskov 12.430 80
Horsens 12.237 82
Kolding 12.007 83
Vejle 11.917 84
Middelfart 11.550 87
Næstved 11.220 89
Faxe 11.179 89
Viborg 11.003 91
Syddjurs 10.979 91
Sorø 10.889 92
Kerteminde 10.841 92
Randers 10.704 93
Slagelse 10.440 96
Holstebro 10.310 97
Herning 10.165 98
Frederikshavn 9.703 103
Nyborg 9.648 104
Rebild 9.550 105
Billund 9.290 108
Hedensted 9.238 108
Ikast-Brande 8.928 112
Mariagerfjord 8.543 117
Kalundborg 8.412 119
Vordingborg 8.386 119
Varde 8.356 120
Odsherred 8.290 121
Bornholm 8.173 122
Hjørring 8.013 125
Sønderborg 7.934 126
Faaborg-Midtfyn 7.781 129
Nordfyns 7.670 130
Aabenraa 7.620 131
Vejen 7.612 131
Norddjurs 7.522 133
Haderslev 7.498 133
Jammerbugt 7.406 135
Struer 7.325 137
Brønderslev 7.295 137
Vesthimmerland 7.150 140
Ringkøbing-Skjern 7.109 141
Thisted 6.963 144
Assens 6.902 145
Ærø 6.568 152
Guldborgsund 6.445 155
Skive 6.394 156
Lemvig 5.916 169
Langeland 5.880 170
Morsø 5.438 184
Tønder 5.242 191
Lolland 3.852 260
Fanø Ikke nok data
Frederiksberg Ikke nok data
Læsø Ikke nok data
Samsø Ikke nok data

(Der skal have været minimum fem handler i kommunen i hver af de seneste tre måneder, før den er med på listen. Kilde: Boligsidens Markedsindeks)





Via boligsiden.dk

Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret

Please Donate To Bitcoin Address: [[address]]

Donation of [[value]] BTC Received. Thank You.
[[error]]