Via Venstre

Vi står i en økonomisk krise, som er større, end noget andet, verden har oplevet siden 2. Verdenskrig, og der er kun én vej ud: Den samme økonomisk ansvarlige politik, som har rustet Danmark godt til krisen.  

Jeg er glad for, at vi er fælles om det budskab. Det er klart, at fem partier ikke kan synge i samme toneart, når det gælder alle emner, men vi er heldigvis enige om meget.

Ingenting er som bekendt gratis. Og de beslutninger, der er truffet under nedlukningen, kommer sidenhen til at efterlade en stor regning. Den skal samles op på en måde, så Danmark igen får et stærkt økonomisk fundament.

Danmark mødte krisen godt rustet. Vi har truffet svære beslutninger, der ikke altid har været populære, men har skabt forudsætningerne for, at vi har råd til at handle nu. Uden dem, havde vi været dårligere stillet i genopretningen af dansk økonomi.

Og nu skal vi gøre det igen.

Vi er ikke enige om alt, men vi er enige om, at svaret ikke kan være større byrder på små og store danske virksomheder i genopretningen af dansk økonomi. Det er et klart signal fra os om, at omdrejningspunktet for at få Danmark tilbage på sporet er jobskabelse i gode, danske virksomheder.

Vi vil også have tryghed om danskernes privatøkonomi, som ikke skal påføres en stor regning for krisen på et tidspunkt, hvor forbrugertilliden i forvejen er banket i bund.

Danmark har alle forudsætninger for en hurtig genopretning. Vi er klar.

Læs hele kronikken her.


READ ALSO  FBI Director Wray is Worse than Comey