Politics

Har du hørt om Finn? Danmarks første seniorpensionist

By  | 

Via Venstre

I Vesthimmerland bor Finn Simonsen. Efter mange år på arbejdsmarkedet med forskellige fysisk hårde job, søgte Finn i starten af januar 2020 om at komme på den nyligt vedtagne seniorpension, som Venstre stod i spidsen for at indføre sidste år.
 
10 dage efter ansøgningen var sendt, kom der svar: Finn var blevet tilkendt seniorpension – formentlig som den første i landet.
 
Seniorpensionen sikrer nu Finn en ydelse, der svarer til satsen for førtidspension. Og den kan Finn modtage, indtil han når folkepensionsalderen. Det sikrer, at han kan få en værdig seniortilværelse.
 
Den nye ordning er ikke begrænset til bestemte brancher, men giver en nedslidt dansker mulighed for at gå tidligere på pension, uanset hvilket job vedkommende har haft.
 
”Jeg er enormt glad for, at den aftale, vi lavede sidste år, nu er begyndt at virke. Det her er konkret politik til gavn for alle nedslidte danskere, som nu har mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før tid, hvis de er nedslidte”, siger Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen.
 
Og mens Finn har trukket sig tilbage på seniorpension, venter den efterhånden landskendte bryggeriarbejder Arne stadig på den ret til tidlig pension, som Mette Frederiksen (S) lovede Arne for over et år siden.
 
”Der må være en masse danskere, som lige nu føler sig taget ved næsen af Socialdemokratiets løfte fra valgkampen om en tidligere pension til folk som Arne. Så meget desto mere er der grund til at glæde sig over, at seniorpensionsordningen nu er oppe i gear, så vi faktisk kan gøre noget for dem, som er slidt ned efter et langt arbejdsliv”, siger Hans Andersen.
 
Fakta om seniorpensionsordningen:
Man har ret til at få seniorpension, hvis man lever op til følgende krav:

  • Har seks eller færre år til folkepensionsalderen.
  • Har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet i minimum 20-25 år.
  • Har en arbejdsevne på højst 15 timer om ugen.
READ ALSO  Staff with no masks, bosses likening Covid-19 to flu: US family tell RT of legal vendetta over their father’s death at care home

Får man tilkendt en seniorpension, får man en sats svarende til førtidspension frem til folkepensionsalderen. En enlig kan f.eks. få lige over 19.000 kr. om måneden. 


Print Friendly, PDF & Email

Latest from finanz.dk