Via Enhedslisten

Glædeligt første skridt at det tåbelige håndtrykskrav suspenderes > Enhedslisten

— Udlændinge og integration

Regeringen har meddelt, at håndtrykskravet i forbindelse med grundlovsceremonierne midlertidigt er suspenderet, så både de borgere der nu venter på at gennemføre en ceremoni og nye ansøgere om statsborgerskab, ikke skal gennemføre håndtryksceremoni, så længe Sundhedsstyrelsen fraråder håndtryk. Det glæder Enhedslisten.

Peder Hvelplund, Enhedslistens indfødsretsordfører, siger:

  • Det er glædeligt for de 2.700 borgere der har opfyldt alle de urimeligt skrappe krav, at de nu endelig kan få deres retsmæssige statsborgerskab. Det manglede da bare. Det har Enhedslisten længe presset på for, og det er godt, at ministeren endelig bøjer sig. Det har taget alt for lang tid, men nu blev det trods alt åbenlyst, at håndtryksfarcen ikke kunne fortsætte længere
  • Det er vigtigt at understrege, at det her kun er første skridt. Håndtrykskravet er alene et symbolpolitisk tiltag. Den naturlige konsekvens må nu være at skrotte det fuldstændig. Især set i lyset af at det varer længe før håndtryk bliver en del af den almindelige dagligdag. Håndtrykskravet har aldrig givet mening som en betingelse for statsborgerskab, og i lyset af de nuværende adfærdsændringer, så kommer det heller aldrig til det.
  • I Enhedslisten kæmper vi indædt for helt at få fjernet det indlysende tåbelige håndtrykskrav. Vi kæmper også mod de andre symbolpolitiske benspænd, der er lagt ud for borgerne, og som gør det rigtig svært at blive fuldgyldige medlemmer af samfundet. For os der ønsker mere rimelighed, er dagen i dag et positivt første skridt.
READ ALSO  Bolivian court drops ‘terrorism’ charges against ex-President Evo Morales, withdraws arrest warrant – judge


Alle nyheder