Via Politiet

Musik til ulempe

Fra en adresse på Toldbodgade i Aalborg var der 5. juli, kl. 00.37, melding om høj musik.  En tilkaldt patrulje fik lukket døre og vinduer, ligesom der blev skruet ned for musikken.

Tænk på andre, når du spiller musik. 

 

Spirituskørsel 

En patrulje stoppede torsdag aften, ca. 23.30, et sted i Hobro en personbil. Det viste sig, at føreren havde en promille over tilladte. Han blev derfor sigtet for spirituskørsel. 
 

Spirituskørsel på knallert 

En patrulje stoppede en person på en knallert i Frederikshavn. Det skete torsdag aften ved 19.30-tiden. Manden var påvirket af spiritus, idet promillen var over det tilladte. Han sigtes derfor for spirituskørsel. 

 

Narkopåvirket mand på Nibe Festival

Natten til torsdag kl. 00.45 blev en mand fra Hjallerup tilbageholdt af vagter på Nibe Festival, da han var mistænkt for at være narkopåvirket og i besiddelse af euforiserende stoffer. Det vedkendte manden sig. 0,27 g kokain viste vægten på Aalborg Politigård – manden blev sigtet.

 

Bilist undveg rådyr – bil endte på kornmark

Omkring kl. 10.45 torsdag den 4. juli på Holmegårdsvej ved Hyllebjerg i 9640 Farsø kørte en bilist af vejen i et forsøg på at undvige et rådyr. Politiets patrulje kunne konstatere, at bilen var endt på siden i en kornmark, og at den 65-årige mandlige fører selv kunne komme ud af bilen og ikke var kommet til skade. Der var ingen medpassagerer i bilen. Mindre materiel skade.

 

Påhængsmotor stjålet fra Nibe Lystbådehavn

En lokal beboer anmeldte torsdag den 4. juli, at hans mørkeblå Yamaha 25 hk påhængsmotor var blevet stjålet fra hans lystbåd, hvor den ellers var sikret med en stålkæde. Tyveriet er sket i Nibe Lystbådehavn mellem søndag den 30. juni og onsdag den 3. juli kl. 18.00.

READ ALSO  Dyson to invest £2.7 billion to double product range by 2025

 

Tyveri fra personbil via soltag

Fra en bil parkeret på Rolighedsvej i Skagen er der i løbet af torsdag aften den 4. juli stjålet diverse genstande, bl.a. en mobiltelefon samt et mindre kontantbeløb, der lå i bilen. Tyven fik adgang til bilen ved at ødelægge et soltag. 

 

Lommetyveri under indkøbstur

En 80-årig kvinde anmeldte torsdag, at hun under en indkøbstur i et supermarked i Skagen havde fået stjålet sin pung. Tyveriet skete onsdag den 3. juli mellem kl. 10.00 og 11.00. Kvinden havde haft sin pung i en sidelomme i sin jakke. Pungen indeholdt bl.a. 1.000 kr. i kontanter.

 

Værktøj stjålet fra ulåst personbil

En mand fra Mariager måtte sande, at han mellem den 24. juni og 4. juli var blevet ”hjulpet af med” en del værktøj, som havde ligget i en ulåst bil. Tyven havde bl.a. taget en boremaskine med batterier og lader, hulboresæt og bitsæt.

 

Teenager fik stjålet sin taske i bussen

På bussen fra Vodskov til Aalborg fik en teenager torsdag den 4. juli mellem kl. 14.38 og 15.15 stjålet sin taske af mærket North Face, som var placeret under sædet. Tasken indeholdt bl.a. pung, nøgler, powerbank og kontanter.

 

Højtryksrenser stjålet fra halvtag

En husejer i 9681 Ranum anmeldte torsdag, at nogen havde stjålet hans blå Nilfisk 130 højtryksrenser. Tyveriet er sket mellem torsdag den 27. juni og tirsdag den 2. juli. Højtryksrenseren havde stået under et halvtag til et udhus.

 

Husk at holde øje med dine ting eller låse dem inde. Undlad at efterlade værdier i din bil.

Har du set eller hørt noget mistænkeligt, der kan have relation til sagerne, eller bliver du tilbudt hælervarer, så kontakt Nordjyllands Politi på tlf. 114.

READ ALSO  A 6%-yielding cheap UK share I’d buy for my Stocks and Shares ISA