News

Fra døgnrapporten: flere sigtet og anholdt for påvirket kørsel og musik til ulempe dæmpet af patrulje

By  | 

Via Politiet

Nørresundby E39 – påvirket kørsel resulterer i færdselsuheld


En 19-årig mand blev sigtet for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer lørdag den 14. september kl. 04:21. Nord for afkørslen til Høvejen i sydgående retning af E39 mistede den 19-årige mand herredømmet over sin personbil. Dette resulterede i, at han kørte i grøften. En ambulance ankom først til stedet efterfulgt af en patruljevogn, hvorefter manden blev kørt til hospitalet. 

Manden var heldigvis uskadt, mens hans bil led mindre materielle skader. Ambulancepersonalet kunne dog konstatere, at manden var påvirket af euforiserende stoffer. Han blev derfor sigtet for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer.

 

Støvring E45 – spritkørsel på motorvejen


Lørdag den 14. september kl. 05:17 blev en 26-årig kvinde sigtet og anholdt for spritkørsel. En betjent på vej til arbejde kørte bag ved den sigtede på motorvejen, hvor han fattede mistanke til spritkørsel. En patrulje standsede derefter den pågældende bilist på E45 i nærheden af Støvring. Ved en alkometertest blev det tydeligt, at den sigtedes promille var over de tilladte 0,5. Hun blev derfor sigtet og anholdt for spritkørsel.

 

Aalborg C – spritkørsel på stjålet knallert


En 29-årig mand blev lørdag den 14. september kl. 02:40 sigtet og anholdt for spritkørsel, knallertkørsel uden hjem, knallert kørsel med passager og brugstyveri af knallert. En patrulje standsede knallerten på Nørregade i Aalborg C, da føreren af knallerten havde en medpassager, hvilket er ulovligt på en knallert. 

Ved nærmere undersøgelse kunne patruljen yderligere konstatere, at føreren var påvirket af alkohol over de tilladte 0,5 promille. Desuden var knallerten startet uden nøgle, hvilket vidnede om brugstyveri af knallert. Føreren blev derfor sigtet og anholdt for ovenforstående.

READ ALSO  RBS to open first 'cashless bank' with no ATM or cashier service

 

Hvor stor er bøden for spritkørsel?

Bliver du stoppet af politiet, vil du få følgende straf, hvis det er første gang, at du bliver taget for spirituskørsel:

Vi antager, at du tjener 30.000 kr. om måneden (brutto), og bliver taget med en promille på 0,93. Du får ca. 13.000 kr. i bøde. Du får også frakendt kørekortet betinget. Det betyder, at du skal bestå en ny teori- og køreprøve inden for 6 måneder. Dumper du til en af prøverne, skal du aflevere kørekortet og får det først tilbage, når du har bestået begge prøver.

Oven i det skal du gennemføre et ANT-kursus (ANT står for Alkohol, Narko og Trafik). Kurset varer 12 timer fordelt på 4 lektioner à 3 timer, og det koster 3200 kr.

Du kan læse mere om spirituskørsel her: sikkertrafik.dk/…/stop-spritkoersel

 

Aalborg Øst – musik til ulempe dæmpet af patrulje


En mand i 40’erne anmeldte søndag den 15. september kl. 00:00, at der blev spillet høj musik for åbne døre i et nærliggende fælleshus til gene for nabolaget. En patrulje blev derfor sendt til stedet, hvor en række unge mennesker holdte fest. De blev instrueret i at skrue ned for musikken. Der faldt derefter ro på i området.

 

Aalestrup – indbrud i kontor


Lørdag kl. 01:14-01:41 blev et kontor på Aagade i Aalestrup udsat for indbrud. Indbrudstyven knuste et vindue med en ukendt genstand, hvorfra han/hun fik adgang til kontoret. Der var tydelige spor af færden i to af kontorets etager. Blandt de stjålne genstande var et par lamper. Tyven forlod derefter gerningsstedet gennem en kælderdør.

 

READ ALSO  Dagens tegning fra Dilbert

Har du set mistænkelig færden på Aagade i Aalestrup? Kontakt politiet på 114.

 

Sindal – indbrud i garage


Mellem mandag den 9. september kl. 21:00 og fredag den 13. september kl. 11:40 blev en garage udsat for indbrud på Mosbjergvej i Sindal. Indbrudstyven fjernede en lås på bygningens port. Herfra fik de adgang til resten af garagen. Der var spor af færden i selve garagen og et dertilhørende fyrrum. Blandt de stjålne genstande var fx en række hestesadler og et svejseanlæg. Tyven forlod derefter gerningsstedet gennem porten.

 

Har du set mistænkelig færden på Mosbjergvej i Sindal? Kontakt politiet på 114.

 

Forebyg indbrud i din virksomhed – Sådan opretter I erhvervsnabohjælp

Et erhvervsnabohjælpsområde kan fx bestå af 10-15 tætliggende virksomheder, som orienterer hinanden om usædvanlige hændelser eller iagttagelser i området. 

  • Start med at mødes og opret en liste med kontaktoplysninger til hinandens virksomheder.
  • Lav aftaler om, hvad I gør, hvis I oplever mistænkelig adfærd i området.
  • Hold aftalerne ved lige, fx på halvårlige møder, hvor I gør status og motiverer hinanden.
  • Inddrag alle medarbejdere i jeres virksomheder, så de er opmærksomme på usædvanlige hændelser og iagttagelser – også hos naboen.
  • Orienter medarbejderne om, hvordan de videregiver oplysninger om mistænkelig adfærd.
  • Understreg vigtigheden af jeres samarbejde, og fortæl, hvorfor erhvervsnabohjælp har en gavnlig effekt. 
  • Læs mere på: dkr.dk/…/erhvervsnabohjaelp/

 


Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret