Numbers & Statistics

Fornyelse i MUDP-bestyrelsen

By  | 


Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, MUDP, har fået fire nye medlemmer i bestyrelsen, hvor Malou Aamund fortsætter som formand.

Det er markante profiler fra det danske erhvervsliv og fra universitetsverdenen, som fremover skal være en del af bestyrelsen for Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP).

De nye medlemmer er: Nina Kovsted Helk, filantropidirektør i Realdania, Jeanett Vikkelsøe, salgs- og marketingdirektør i Marius Pedersen, Jesper Daugaard, senior vice president i Kamstrup og Claus Hélix-Nielsen, direktør for DTU Miljø.

MUDP-bestyrelsen skal ifølge loven om MUDP have medlemmer med indsigt i miljø-, natur- og ressourceforhold, i erhvervsforhold og i forhold vedrørende miljøteknologi. Derfor er der ved udpegningen af bestyrelsen lagt vægt på, at bestyrelsen har de fornødne kompetencer på hele MUDP’s område.
Vibeke Svendsen, direktør i Envotherm, Jørn Jespersen, direktør i Dansk Miljøteknologi og Jesper Nerlov, CTO i Haldor Topsøe er genudpeget som medlemmer af MUDP bestyrelsen. 
Den nye MUDP bestyrelse har således både kompetencer og personlighed til at prioritere de projekter, der har det største potentiale for at løfte vækst, produktivitet og bæredygtighed.
MUDP-bestyrelsen uddeler i 2019 ca. 90 mio. kr. til innovative miljøteknologiske projekter.

Fakta
•    Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program (MUDP) er et program under Miljø- og Fødevareministeriet, der støtter udvikling, test og demonstration af miljøeffektiv teknologi.

•    Siden 2015 har MUDP haft en selvstændig bestyrelse. Indsatsen har primært fokus på fremme af miljøteknologi inden for områder som vand og klimatilpasning, affald og ressourceeffektivitet, luft og støj, kemikalier, forurenende virksomheder samt bæredygtigt byggeri.

•    Fra 2007 til 2018 har MUDP støttet 531 miljøteknologiprojekter. I denne periode har MUDP støttet virksomhedernes teknologiudvikling med 767 millioner kroner. 

READ ALSO  SE: Jul på Borgen #8 Jul med atombomber

•    For hver krone, MUDP gav i tilskud i 2018, investerer virksomhederne i gennemsnit selv godt 1,5 kr.

•    På www.ecoinnovation.dk kan du læse mere om MUDP, og om både igangværende og afsluttede projekter. 

Yderligere oplysninger:
Søren Bukh Svenningsen, Sekretariatschef for MUDP og kontorchef i Miljøstyrelsen – sobsv@mst.dk, tlf.: 2126 2166



Via Miljø- & Fødevareministeriet

Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret