News

Formueuligheden er faldet fra 2015 til 2017

By  | 

CEPOS har på Danmarks Statistiks personregistre regnet på danskernes formue-forhold. I nettoformuen indregnes bl.a. aktier, obligationer, bil, pensionsopsparing og boligværdi, mens gæld er fratrukket. I analysen kan man bl.a. se hvor store formuer danskerne har i gennemsnit, herunder ved forskellige aldre. Desuden kan man se gennemsnitsformuen i alle landets 98 kommuner. Derudover er der fokus på ulighed i formuen.     

”Der er en vis formueulighed i Danmark. Ser man på de 10 pct. rigeste, så har de en gennemsnitlig formue på 6,2 mio. kr. og for at tælle med i top 10 pct., skal man have en formue på mindst 3,2 mio. kr. De 10 pct. med lavest formue har i gennemsnit en nettogæld på ca. 280.000 kr. Det kan være erhvervsfolk, der er gået konkurs, personer der har tabt på hushandel, unge der har optaget studiegæld mv. I den meget omtalte top 1 pct. udgør den gennemsnitlige formue ca. 19,3 mio. kr. Og for at være talt med i top 1 pct. skal man runde en nettoformue på 9,2 mio. kr., ” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”En del af formueuligheden skyldes, at der er meget aldersafhængighed i formuen. Unge har af naturlige grunde typisk ikke meget formue. De har ikke nået at afdrage meget på boliggælden, og de har ikke indbetalt meget til deres pensionsdepot. I takt med alderen bliver der afdraget mere på boliggælden, og pensionsdepotet stiger typisk i værdi. 66-årige har derfor typisk en formue, som er mange gange større end en 25-årig. I en alder af 66 år topper den gennemsnitlige formue på ca. 2,6 mio. kr. Det er 16 gange mere end gennemsnittet for de 25-årige. Efter de 66 år bliver der tæret på formuen. En anden grund til formueuligheden er, at forskellige mennesker har forskellig indkomst og opsparingstilbøjelighed gennem livet,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS. 

”I forhold til diskussionen om formueuligheden er det vigtigt at være opmærksom på livscyklus-elementet i opsparingen. At en 25-årig har en formue, som er mange gange mindre end en 60-årig, er ikke et problem, tværtimod – det er helt naturligt. Formuens aldersafhængighed bidrager derfor mærkbart til uligheden i formuerne i Danmark,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS. 

”Ser man på formueuligheden så er den faldet svagt fra 2015 til 2017. Således er Gini-koefficienten faldet fra 70,6 til 68,5. Det skyldes bl.a., at uligheden i pensionsformuer er blevet reduceret. Det forhold, at flere og flere sparer mere op i arbejdsmarkedspension, medvirker underliggende til en reduktion i formueuligheden. Top 1 pct.’s andel af den samlede formue er således faldet fra 15,1 til 14,7 pct.,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”De økonomiske vismænd har tidligere vurderet, at borgerne med de 10 pct. største formuer har haft omtrent samme andel af formuerne siden starten af 1990’erne. Det er endda målt uden indregning af pensionsformuerne. Siden starten af 90erne er arbejdsmarkedspensionerne blevet udbredt til brede grupper på arbejdsmarkedet.  Vismændene vurderer endvidere, at hvis pensionsformuer kunne indregnes, så ville det formentlig trække i retning af formindsket formueuligheden i årene 1990-2014. Vismændene konkluderer, at dette forhold understøtter, at formuefordelingen ikke er blevet mere ulige,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Danskernes formuer

En voksen person har i gennemsnit en nettoformue på 1,3 mio. kr., jf. tabel 1. Det dækker over gennemsnitlige aktiver[1]  (bruttoformue) på 1,9 mio. kr. og gæld på 0,6 mio. kr. De reale aktiver (fortrinsvis helårsboligen) udgør i gennemsnit ca. 1 mio. kr., mens pensionsformuen udgør ca. 600.000 kr., og den frie finansielle formue (fx indestående på bankkonti) er på knap 300.000 kr. Gælden på ca. 570.000 kr. er fordelt på en prioritetsgæld (primært kreditforeningsgæld) på ca. 460.000 kr. og andre lån på ca. 110.000 kr. Se boks A3.1 i appendiks for en beskrivelse af metode til opgørelse af formue.

Stigende formuer i perioden 2015-2017

Danskernes nettoformue er i gennemsnit steget realt med 100.000 kr.  i perioden 2015-2017, svarende til en stigning på godt 8 pct. Det dækker over, at aktiverne er steget med 94.000 kr., mens gælden er nedbragt med 6.000 kr., jf. figur 1.

READ ALSO  Dagens tegning fra Dilbert

På aktivsiden er bolig-formuen i gennemsnit steget med ca. 27.000 kr. Pensionsformuen er steget med 37.000 kr., mens den øvrige finansielle formue er steget med ca. 21.000 kr. Endelig er den gennemsnitlige værdi af husholdningernes biler steget med 8.000 kr. Reduktionen i gælden på 6.000 kr. dækker over en stigning i prioritetsgælden på 26.000 kr., mens den øvrige gæld er faldet med 32.000 kr. i gennemsnit.

Formuen stiger frem til pensionsalderen

Der er en naturlig sammenhæng mellem alder og formue. Typisk sparer man op i den erhvervsaktive alder for at kunne opretholde levestandarden, efter at man er gået på pension. Den gennemsnitlige formue topper for de 66-årige på 2,6 mio. kr., hvoraf pensionsformuen (fratrukket skat) udgør ca. 1,3 mio. kr., jf. figur 2.

Det er bemærkelsesværdigt, at pensionisterne ikke nedsparer af den del af formuen, som ikke er pensionsformue. Denne del af formuen er i gennemsnit lige så stor for en 90-årig (1,3 mio. kr.) som for en 65-årige (1,2 mio. kr.).  Det kunne umiddelbart indikere, at pensionisterne har et betydeligt arvemotiv, eller at nedsparingsmulighederne for bolig-formuen ikke er tilstrækkelige.  En medforklaring kan også være en aversion mod gældsætning[2] .

I forhold til diskussionen om ulighed er det vigtigt at være opmærksom på livscyklus-elementet i opsparingen. At en 25-årig har en formue, som er mange gange mindre end en 60-årig, er ikke et problem, tværtimod – det er helt naturligt. Formuens aldersafhængighed bidrager derfor mærkbart til uligheden i formuerne i Danmark.

Fordeling af formuerne

Har man en nettoformue på under 4.000 kr., hører man til de 10 pct. af danskerne med lavest formue. Halvdelen af danskerne har en formue på over 656.000 kr. Det kræver en formue på 9,2 mio. kr. at være i top 1 pct. og på 27,9 mio. kr. at være i top 0,1 pct., jf. tabel 2.

Formuerne er mindre lige fordelt end indkomsterne. Fx er Gini-koefficienten 68,5 pct. for formuer (hvor 0 pct. svarer til en helt lige fordeling af formuerne, mens 100 pct. svarer til, at én person har al formue), mens Gini-koefficienten for indkomstfordelingen er på 28,9 pct. Den større ulighed i formuer skal bl.a. ses i lyset af formuernes aldersafhængighed. Desuden er opsparingskvoten større for personer med høje indkomster end for personer med lave indkomster.

READ ALSO  Boris Johnson hopes Brexit deal will pass in parliament

Top 10 pct. (de 10 pct. med de største formuer) har i alt 47 pct. af de samlede formuer, mens top 1 pct. har 15 pct. af de samlede formuer, jf. tabel 3 nedenfor. Disse formueandele er dog svære at fortolke, fordi knap 10 pct. af danskerne har negative formuer. Ser man på de 36 pct. af danskerne med lavest formue, har de samlet set 0 kr. i formue. Dvs. hvis man har 1 kr. i formue, har man en større formue end de 36 pct. med mindst formue.

En af årsagerne til, at mange danskere har lav formue, er at unge mennesker typisk har meget lille formue, jf. ovenfor om at formuen stiger frem til pensionstilværelsen. Det er ikke et udtryk for en lav levestandard, men at man har et langt arbejdsliv foran sig, hvor man kan oparbejde formue og spare op til sin pension.

De 100 rigeste danskere ejer 1,5 pct. af den samlede formue

Der har været fokus på, hvor meget de 100 rigeste danskere ejer. FH (det tidligere LO) har opgjort, at de 100 rigeste danskere ejer lige så meget som de 1,8 mio. danskere med mindst formue. Det lyder umiddelbart som et stort tal. Men som nævnt ovenfor har de 36 pct. (svarende til 1,6 mio. danskere over 18 år) af danskerne med mindst formue en samlet formue på 0 kr. Det betyder, at hvis en person har 1 krone i formue, så har vedkommende mere formue end de 1,6 mio. danskere med mindst formue tilsammen. Dermed er det ikke videre informativt, at FH oplyser, at de 100 rigeste har mere formue end de 1,8 mio. med mindst formue (svarende til 42 pct. af befolkningen over 18 år), når de første 1,6 mio. personer har 0 kr. i formue. Som nævnt ovenfor er det naturligt og uproblematisk, at en del mennesker har gæld. Det drejer sig bl.a. om unge, der er ved at etablere sig.

READ ALSO  Shippers shine torch in every corner as pressure to cut CO2 grows

Ser man på de 100 rigestes formue, udgør den 1,5 pct. af danskernes samlede formue, jf. tabel 3.

Faldende ulighed i perioden 2015-2017

Målt på Gini-koefficienten er formueuligheden faldet med 2,1 pct. point siden 2015. Mens de rigeste (top 0,1 pct.) har haft stort set uændret formueandel, er top 1 pct.’s andel faldet med 0,4 pct. point og top 5 pct.’s andel med 1,1 pct. point, mens top 10 pct.’s andel er faldet med 1,4 pct. point. Det modsvares af, at bund 50 pct. har set en stigning i formueandelen fra 3,7 pct. til 5 pct., jf. tabel 4.

Aldersfordeling af formuerne

Også inden for de enkelte aldersgrupper er der naturligvis spredning i formuerne, jf. tabel 5. I appendiks 1 findes en tabel med alle alderstrin. 

Betydelige geografiske forskelle

I de rigeste kommuner nord for København (Gentofte, Rudersdal og Hørsholm) er den gennemsnitlige nettoformue 3-4 mio. kr. pr. voksen, hvilket er omtrent 4 gange så meget som i kommunerne med de mindste formuer, såsom Ishøj, Randers og Brøndby, hvor de gennemsnitlige formuer ligger på 900.000-1 mio. kr. pr. voksen, jf. tabel 6 og 7.

I appendiks 2 findes en tabel med alle kommuner. Det er bemærkelsesværdigt, at alle 10 kommuner i top 10 er omegnskommuner til København, og at de 8 ligger nord for København. Det hænger sammen med, at der er mange velbetalte job i København, og for at bestride dem er det praktisk at bo omkring København. Her falder valget ofte på de nordsjællandske kommuner. Desuden er kommuneskatten typisk også lavere i de nordsjællandske kommuner. En videnskabelig undersøgelse har fundet, at lavere kommuneskat fremmer mobiliteten til en kommune.[3] 

3 ud af de 6 kommuner med lavest formue er også hovedstadskommuner. Det er Ishøj, Brøndby og Albertslund. I de 3 kommuner skal man have en formue på 6-7 mio. kr. for at være i kommunens top 1 pct., jf. tabel 7. Til sammenligning kræver det en formue på knap 33 mio. kr. at være i top 1 pct. i Gentofte og godt 9 mio. kr. på landsplan.

Overordnet tegner formuefordelingen på kommuner også et indtryk af, at danskerne er et formuende folkefærd. Selv i den kommune med lavest formue – Ishøj – udgør gennemsnitsformuen 924.000 kr.

Appendiks 1. Aldersfordeling af formue

Aldersfordeling af formuerne – hvor høj formue har du sammenlignet med andre på din alder?

Appendiks 2. Fordeling af formuerne i hver kommune

Kommunefordeling af formuerne – hvor høj formue har du sammenlignet med andre i din kommune?

Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret