Via Venstre

Efter ugers stilstand i skyggen af corona-krisen, har Venstres forhandlere knoklet for at flytte det socialdemokratiske udspil inden for de tre hegnspæle, som Venstre satte op i februar, da det blev klart, hvor skævt regeringens oprindelige model ramte.

Den socialdemokratiske regering havde lagt op til at give danskerne et stort skattesmæk samtidig med, at kammeraterne i de københavnske vestegnskommuner skulle overbetales for at have mange udlændinge.

Det kommer ikke til at ske.

Aftalen om den kommunale udligning sikrer nemlig et egentligt skattestop, fjerner overbetalingen og giver bedre balance og velfærd i hele Danmark.
 
Hvad enten det er udfordringer for vores yderkommuner, for ringe vej til skattelettelser eller et dårligt match mellem de penge, som kommer ind og de udfordringer, som kommunerne står med i virkeligheden, så var der brug for en reform.

Det er vi nu lykkes med at håndtere, og vi har fået et rigtig godt forlig med regeringen, De Radikale, SF og Alternativet.
 
Hvorfor er det en god løsning?

Det kan bedst forklares med de tre hegnspæle, som Venstre satte og nu har leveret på:
 
Først og fremmest har vi fået skabt reel tryghed om kommunernes økonomi. Vi har fået det ekstraordinære finansieringstilskud på 3,5 mia. kr. til at være permanent, hvor det før blev forhandlet fra år til år. Dermed kan kommunerne regne med deres økonomi – også i fremtiden.
 
For det andet fik vi fjernet overbetalingen for udlændinge i de socialdemokratiske vestegnskommuner. Den del af udligningen fik vi halveret, så der nu flyttes langt over to milliarder kroner mindre på den konto. Det giver et langt mindre skævt danmarkskort.
 
Og for det tredje har vi fået sat en stopper for det massive skattesmæk til danskerne, som regeringen lagde op til. På tværs af kommunerne kommer der nu ikke bare et egentligt skattestop, men også skattelettelser til de tolv kommuner, som er hårdest ramt af høje skatter. Der gives nu massive incitamenter til at få sænket skatten rundt om i kommunerne, og skulle den mulighed ikke blive grebet, så får danskerne lettelser over bundskatten.
 
Dagens aftale er først og fremmest en stor sejr for danskerne. Men det er også en massiv sejr for Venstre og for vores forhandlerteam, som har stor ære af resultatet.

READ ALSO  Vesterlændinges liv betyder noget: Lærers hoved skåret af i Paris

Aftalen står på ryggen af en tæt dialog igennem hele forløbet med Venstres kommunale bagland. Forløbet viser, at vi sammen kan levere bundsolide løsninger på et svært område.
 
Det har været en svær opgave. Især med det skæve udgangspunkt, hvor regeringens udspil med socialdemokratisk kammerateri satte præg på forhandlingerne. Det var blevet en dyr omgang, som ville have skabt nye skævheder. Men med målrettede skattelettelser, et egentligt skattestop og et langt mere ligeligt danmarkskort er vi landet et helt andet sted. Og et godt sted.
 
Dagens forlig understreger, at Venstre tager ansvar for at understøtte vores velfærdsmodel – også i opposition.