Via Boligsiden.dk

For første gang i fire år: Priserne på huse stiger mere end på lejligheder

For første gang siden december 2014 stiger prisen på huse mere end den gør på lejligheder, viser Boligsidens Markedsindeks. Foto: Boligsiden.dk

Jakob Binderup
Journalist

Skrevet af Jakob Binderup
Journalist

GEM ARTIKEL   
Markedsindeks
  9. april 2019   ·
  2 MIN

Mens markedet for ejerlejligheder tager en puster, så er der lutter grønne tal på husmarkedet. Særligt midtjyske husejere har haft et godt år, viser Boligsidens Markedsindeks.

For første gang siden december 2014 stiger priserne på huse mere, end de gør på markedet for ejerlejligheder. Det viser nye tal fra Boligsidens Markedsindeks for første kvartal af 2019.

Her fremgår det, at salgspriserne lå to procent over niveauet for de første tre måneder af 2018. Til sammenligning var priserne på ejerlejligheder ”blot” steget 1,7 procent i forhold til sidste år.

”Efter nogle år med store prisstigninger på ejerlejligheder er priserne begyndt at stagnere og falde nogle steder i landet. Her er priserne nu så høje, at mange ser sig om efter et alternativ til den dyre lejlighed i byen. Og det er netop den stigende efterspørgsel på huse, og at det i højere grad er blevet købers marked på markedet for ejerlejligheder, som vi nu kan aflæse på markedsindekset,” siger Birgit Daetz, boligøkonom og kommunikationsdirektør ved Boligsiden.dk.

Prisstigninger på villaer og rækkehuse

Region Pris pr. kvm. marts 2019 (kr.) Ændring seneste måned (%) Ændring seneste år (%)
Hele landet 13.903 0,8 2,0
Hovedstaden 25.359 1,1 2,6
Midtjylland 12.290 0,0 3,4
Nordjylland 9.384 0,8 2,3
Sjælland 12.207 1,1 0,7
Syddanmark 10.094 0,9 1,1
READ ALSO  Libya resumes oil exports from key terminals

(Kilde: Boligsiden.dk)

Midtjyske husejere har tjent mest

Og udviklingen er generel for hele landet, hvor samtlige fem regioner kan bryste sig af stigende priser på husmarkedet.

Særligt i Midtjylland har husejerne haft et godt år. Her er priserne i gennemsnit steget med 3,4 procent. At det går godt i det midtjyske kan også aflæses på listen af kommuner, hvor priserne er steget mest i løbet af det seneste år.

På den liste optræder fire midtjyske kommuner i top-syv med Struer som højdespringer med en stigning på 23,1 procent.

”Højkonjunktur, høj beskæftigelse og lave renter har udløst stigende efterspørgsel på huse, hvilket vi først så i de store byer, men nu har effekterne spredt sig til andre kommuner – også dem, der ligger langt fra de store byer,” siger Birgit Daetz og fortsætter:

”Det er en positiv udvikling for Danmark og især de områder, som tidligere har haft svært ved at tiltrække nye beboere til deres huse.”

Sund stigning

Selv om der er tale om en beskeden stigning for hele landet på to procent, så er det værd at bemærke, at tendensen gør sig gældende i store dele af landet.

I 62 ud af landets 98 kommuner er husene således blevet mere værd i forhold til første kvartal 2018.

”Det er jo ikke voldsomme prisstigninger, når vi ser på tallene for hver enkelt region, men det er sunde stigninger – især fordi vi kan se, at udviklingen har spredt sig til endnu flere dele af provinsen,” siger Birgit Daetz.

Tabel

Årsændring for huse og ejerlejligheder

(Kilde: Boligsiden.dk)

Øvrige nøgletal:

  • Priserne på fritidsboliger er steget med 2,0 procent over hele landet. Her trækker især Region Sjælland op i statistikken, da priserne ligger fem procent over niveauet i 2018.
  • Der bliver givet markant større nedslag i priserne på ejerlejligheder over hele landet sammenlignet med samme periode sidste år. Nedslagene er vokset med 41,6 procent over hele landet, og i Nordjylland er de fordoblet.
READ ALSO  AstraZeneca says its Oxford vaccine deal allows it to add up to 20% of manufacturing costs

Relaterede artikler

4. April 2018
Optimismen blomstrer fortsat på boligmarkedet, og flere får troen på, at de sagtens kan…
11. June 2017
For første gang i seks år er det gennemsnitlige nedslag på huse faldet til under 500…

 





Læs mere