Via Integrationsministeriet

Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge er selvforsørgende i kortere tid ad gangen end personer med dansk oprindelse. Efter 20 års ophold i Danmark er omkring 20 pct. af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge selvforsøgende hele året. Til sammenligning er den tilsvarende andel blandt personer med dansk oprindelse i 46-årsalderen lidt over 60 pct.

Samtidig viser undersøgelsen, at flygtninge i højere grad fastholdes i selvforsørgelse, hvis de tager en uddannelse i Danmark. Medbragt uddannelse fra udlandet synes derimod ikke at give dette resultat.

Læs hele undersøgelsen

Fakta

Resultaterne stammer fra Deloittes rapport Analyse af flygtninges fastholdelse i beskæftigelse. Målgruppen for analysen er flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der indvandrede til Danmark i perioden 1997-2016 og var 17-36 år ved indvandring. Beskæftigelse belyses gennem selvforsørgelsesgraden (dvs. andel af uger uden ydelser), da det dermed er muligt at foretage en ugentlig opgørelse over en lang periode. Selvforsørgelsesgraden kombineres med et krav om en vis lønindkomst, så personer, der forsørges af deres ægtefælle, ikke regnes som beskæftigede.

Rapporten viser, at selvforsørgelsesgraden for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge er stigende i de første otte år efter indvandring. Mændenes selvforsørgelsesgrad stiger til omkring 40 pct., mens tallet for kvinderne er væsentligt lavere og omkring 25 pct. efter otte år i landet. Herefter falder selvforsørgelsesgraden for mænd, jo længere tid de har været i Danmark. Samme tendens gælder for kvinder, men den er dog mindre udtalt.

Samtidig har flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i gennemsnit meget kortere forløb med selvforsørgelse end personer med dansk oprindelse (hhv. 88 uger og 212 uger i gennemsnit).

Andelen af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der befinder sig i en kerneposition på arbejdsmarkedet og er selvforsøgende hele året, er på omkring 20 pct. efter 20 års ophold. Til sammenligning er den tilsvarende andel blandt personer med dansk oprindelse i 46-årsalderen lidt over 60 pct.

READ ALSO  IMF Executive Board Completes the Second Review Under the Policy Coordination Instrument for Cabo Verde

En uddannelse fra Danmark medvirker til, at flygtninge og familiesammenførte til flygtninge fastholdes i selvforsørgelse. Medbragt uddannelse fra udlandet synes derimod at have en relativt lille værdi på arbejdsmarkedet.

Yderligere oplysninger

Presserådgiver Søren Staberg Madsen, tlf. 61 98 32 79,